Højtiden bliver svær for June Belli, der i sommer mistede sin elskede mand Peter Belli, men heldigvis får hun stor støtte fra sin familie.
Det blev til et langt liv sammen for June og Peter Belli, men i sommer blev de for evigt adskilt, da Peter Belli døde den 8. juni.
Derfor er det også en svær højtid, som enken går i møde, for det bliver første jul uden hendes mangeårige livspartner ved hende side.
Heldigvis har June Belli dog både børn og børnebørn, som hun kan støtte sig til, når familien samles til julefejring.
– Jeg kommer aldrig over det. Sådan er det. Hvert andet år er Michel og hans kone Trine og deres tre børn hos hendes forældre i Frederikshavn, men i år er de med hos os, siger June Belli til BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: June Belli åbner op efter Peters død: “Vi har det ikke specielt godt”
LÆS OGSÅ: Michel har et særligt minde med sin far Peter Belli: Jeg er glad for, at vi nåede det
Tradition føres videre
Det er da også for sine børn og børnebørns skyld, at June Belli holder sig oppe, og julen bliver altså fejret hos den ældste søn Chano, , og familien ser frem til en hyggelig jul trods alt.
Juleaften kommer til at foregå efter June Bellis afdøde mors traditioner, hvor familien får tarteletter med rejer, asparges og opbagt sovs som forret.
Men efter denne servering vil den stå på traditionel gås, and og flæskesteg med risalamande med mandel og mandelgave til dessert.
Ægteparret fik tre børn, Chano, Michel og Natasja, desuden er der kommet syv børnebørn til – og de har bragt denne særlige juletradition videre.
Vi håber, at June Belli får en glædelig jul!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!