Jussi Adler-Olsen alvorligt syg af knoglemarvskræft

Den populære forfatter fortæller, at han er hårdt ramt af  knoglemarvskræft.

Siden Jussi Adler-Olsen udgav den første bog i Afdeling Q-serien i 2007, er han blevet en af de mest læste forfattere i Danmark.

Serien som følger Carl Mørck og resten af holdet er i den grad blevet et hit ved danskerne. Der er udkommet ti bøger, og i næste måned udkommer der endnu en bog.

Serien har fået ekstra opmærksomhed, fordi den er blevet filmatiseret. Først til stor succes med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen. De første fire film udkom på filmselskabet Zentropa, men i 2016 valgte forfatteren at afbryde samarbejdet med dem.

I stedet overtog Nordisk Film, som satte Ulrich Thomsen ind som den kendte efterforsker.

Men nu kommer Jussi Adler-Olsen med en frygtelig besked. Han er nemlig hårdt ramt af knoglemarvskræft. Det fortæller han til Politiken.

“Kommer til at dø af sygdommen”

Den populære forfatter fortæller til avisen, at han er alvorligt syg.

– Jeg kommer til at dø af den her sygdom. Den er uhelbredelig, siger Jussi Adler-Olsen til Politiken.

Her fortæller også, at han håber, at der bliver opfundet en kur.

Da sygdommen først blev opdaget, blev han indlagt et halvt år på Rigshospitalet, og han tabte sig tyve kilo og blevet syv centimeter lavere.

Det er desværre ikke første gang, at den populære forfatter er ramt af kræft.

I 2009 fik han konstateret prostatakræft, mens han i 2000 fik konstateret kræft i tyktarmen.

Det skal der ske med Afdeling Q

Jussi Adler-Olsen har lavet et opslag på Instagram om, at der er ændringer på vej i den kommende bog om Afdeling Q. Den 11. bog i serien udkommer til marts og får titlen ‘Afdeling Q: Døde sjæle synger ikke’.

Men hvor der normalt kun er Jussi Adler-Olsens navn på bogen, er der denne gang kommet to nye forfattere på. Han har nemlig skrevet bogen sammen med  Line Holm og Stine Bolther.

– Jeg håndplukkede disse to meget dygtige forfattere: Line Holm & Stine Bolther. De har givet Afdeling Q-serien et nyt perspektiv. Jeg havde masser af forhåbninger og forventninger, men jeg må indrømme, at de har overgået mine drømme. De er gode til at researche, lave plots og komme med nye drejninger i historien, uden at glemme at tilføje masser af underspillet humor, skriver Jussi Adler-Olsen i opslaget.

Den kommende bog udkommer den 27. marts.

Hvor er det forfærdeligt at høre, at forfatteren er blevet ramt af kræft. Nu hjælpes vi ad med at sende ham varme tanker.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...