Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Jytte Abildstrøm interviewet på hospice: Taknemmelig for familien

I et ærligt interview sætter Jytte Abildstrøm nu ord på årsagen til, at hun er indlagt på hospice.

Det var en yderst trist melding, som Peter Mygind og hustruen, Lise Mühlhausen, kunne dele tidligere på måneden.

Her fortalte parret, at Peters mor, Jytte Abildstrøm, var blevet indlagt på hospice.

Nu har Jytte så selv valgt at sætte ord på årsagen, og hvordan hun har det.

Det gør hun i et interview med ugebladet Søndag.

Familien er ved hendes side gennem både godt og ondt. Det er der slet ingen tvivl om.

Tilbage i foråret var alle eksempelvis samlet, da skuespilleren rundede hele 90 år.

Nogle måneder senere var der så atter grund til stor glæde, da hun blev kåret til årets vinder af Teaterflisen på Frederiksberg.

Her var Peter selvfølgelig også til stede for at fejre sin mor.

– Min mor vil gerne sende en kæmpe stor tak til alle jer skønne mennesker, der har stemt på hende. Hun er utrolig taknemmelig for jeres støtte, lød det blandt andet fra ham.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jytte Abildstrøm
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Nyrerne er stået af

Desværre kunne Peter i december så meddele, at Jytte var blevet indlagt på hospice.

I et interview med Søndag sætter hun nu selv ord på sin situation og fortæller samtidig, at det er nyrerne, som er stået af.

I interviewet fortæller Jytte også, at hun gerne vil understrege, at livet har været sjovt, og så er hun også taknemmelig for sin familie, som er der for hende.

– Jeg er så taknemmelig over, at mine drenge, Lars og Peter, er her. At hele min familie er tæt omkring mig, og at vi på den måde går igennem liv og død på godt og ondt sammen.

Jytte Abildstrøm er blandt andet kendt for sin rolle som Norma i ‘Sonja fra Saxogade’ samt filmen ‘Flyvende Farmor’. Hertil har hun også været en stor del af den danske teaterbranche.

I 1990 blev hun ridder af Dannebrog.

LÆS MERE:

° Trist nyhed: Jytte Abildstrøm indlagt på hospice

° Jytte Abildstrøm og Peter Myginds gribende ord om Dario Campeotto: Rammer lige i hjertet