Daru/Backgrid/Ritzau Scanpix

Kæmpe kaos: Sådan brugte Lisa Marie hele Elvis’ formue

Det er blevet offentliggjort, hvor meget af Elvis Presleys formue, der var tilbage, da datteren døde.

Det var med stor sorg i Hollywood, at det torsdag blev offentliggjort, at Lisa Marie Presley var gået bort i en alder af 54 grundet hjertestop.

Som det fine efternavn antyder, så var Lisa Marie datter af ‘The King og Rock’ Elvis Presley og faktisk også hans eneste barn.

Derfor var det også Lisa Marie, der var enearvingen til hele legendens enorme formue.

Artiklen fortsætter under billedet…

Daru/Backgrid/Ritzau Scanpix

Alt er væk

Hun arvede derfor omkring 100 millioner dollars, svarende til ca. 686 millioner danske kroner.

Og ifølge flere internationale medier, heriblandt New York Post, så er rub og stub væk. Faktisk så havde Lisa Marie også en skattegæld på over en million dollars.

Ifølge mediet, så var Lisa Marie nødsaget til at oplyse sin formue i en bitter strid med eksmanden om forældremyndigheden over deres fælles børn, tvillingerne Finley og Harper.

I dokumenter oplyste Lisa Marie også, at hun tjente 104.000 dollars om måneden, svarende til omkring 714.000 kroner.

Vanvittigt forbrug

Men med månedlige udgifter for 92.000 dollars, svarende til 632.000 kroner, hvoraf 161.000 kroner var til ren husleje og 11.000 gik til afbetaling på en bil af luksusmærket Maserati, så var der ikke meget tilbage.

Lisa Marie skulle angiveligt have brugt størstedelen af formuen på forskellige dårlige forretningsbeslutninger. Hun hyrede blandt andet manageren Barry Siegel, der ifølge Lisa Marie, fik hende til at sælge 85% af fars firma Elvis Presley Enterprises 2005.

Lisa Marie endte dog med at sagsøge Barry Siegel, der forsvarede sig ved at fortælle, at handlen fik Lisa Marie ud af en kæmpe gæld og at hun selv var skyld i at have formøblet store dele af formuen allerede dengang, skriver mediet.

Udover tvillingerne Finley og Harper, 14, så efterlader Lisa Marie sig også datteren 33-årige Riley Keough.

 

Læs mere om...