Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Kæresten bekræfter: Her skal Johnny Madsen begraves

Rosita Jørgensen hylder afdøde Johnny Madsen i et rørende opslag og fortæller samtidig, hvornår begravelsen finder sted.

Tirsdag blev underholdningsdanmark atter ramt af en trist nyhed på meget kort tid.

Her kom det frem, at den jyske kunstner Johnny Madsen var gået bort i begyndelsen af ugen i en alder af 73 år.

Efterfølgende har flere af hans gode venner hyldet ham på de sociale medier.

Det har hans kæreste, Rosita Jørgensen, nu også gjort, ligesom hun også fortæller, hvornår Johnny skal begraves.

Vi har mistet flere store navne

Ulf Pilgaard, Erik Clausen og Morten Stig Christensen.

Store navne er gået bort inden for alt for kort tid, og i denne uge blev endnu et navn tilføjet til listen.

Danmark blev desværre en rocklegende fattigere, da 73-årige Johnny Madsen gik bort efter længere tids sygdom.

Det bekræftede hans søn, Rasmus Madsen.

Hyldes af flere

Kort tid efter valgte hans gode venner Lars Lilholt og Thomas Helmig at hylde ham.

I et rørende opslag har hans kæreste Rosita Jørgensen også valgt at skrive nogle rørende ord til Johnny.

– Mandag d. 4. november drog min kæreste Johnny ud på sin sidste rejse efter længere tids sygdom. Efter eget ønske sov han ind i vores hjem her på Fanø og han var til det sidste omgivet af kærlighed. Johnny var kendt af mange, men privat var han så meget mere end musikken, ordene og sin kunst – han var min store kærlighed. God rejse og hils deroppe, skat. Jeg elsker dig og vil glæde mig til vi ses igen en dag.

Hertil skriver hun også, at begravelsen finder sted tirsdag d. 12. november kl. 12.00 i Thyborøn Kirke.

Afslutningsvis takker hun også alle dem, der har sendt hende hilsner, siden den triste nyhed kom frem.

Du kan læse hendes opslag herunder eller HER.

Vi sender de varmeste tanker til Johnnys nærmeste i denne svære tid.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...