TV 2 har nu løftet sløret for de mænd, der skal lede efter kærligheden i den kommende sæson.
Man skulle da næsten tro, at det var forår, for meget snart er der kærlighed på tapetet.
TV 2 er nemlig ved at gøre klar til sæson 6 af det populære datingprogram ‘Kærlighed hvor kragerne vender’.
Som bekendt er det fire mænd, der skal finde kærligheden, og denne gang er det fire singler fra Vestjylland, som er blevet udvalgt.
Hertil skal det også siges, at TV 2 stadig mangler at finde de kvinder, der skal på date med de søde singler, så hvis du selv ønsker en date, eller kender nogen, der savner en mand, så er det bare at læse videre.
Den først herre er Thomas G på 26 år.
Om Thomas G skriver TV 2 følgende:
– Thomas G er en charmerende, vestjysk mand, der elsker hverdagen. Han arbejder som bilsælger og elsker at køre ud i det blå i sin vintage Mazda, men han savner en sød passager at tage på udflugter med. Hans helt store interesse er at cykle og han elsker at bruge tid på landevejen og ude i naturen. Thomas G drømmer om at finde den helt store kærlighed og søger en kvinde med ben i næsen, der har lyst til at gøre hverdagen til en fest sammen med ham.
Artiklen fortsætter under videoen…
Den næste på listen er Jonas på 29 år. Om Jonas skriver TV 2 følgende:
– Jonas er en sprudlende vestjysk mand, der drømmer om en livsglad kvinde at dele livet med. Til dagligt arbejder han som kurér i et firma, hvor han kører Vestjylland rundt med høj musik i bilen. Bag det tatoverede, kække ydre gemmer sig en følsom og kærlig mand, som gerne vil finde den helt rigtige at dele livet med. Jonas’ drømmekvinde er hende, der kan få ham til at grine helt ned i maven.
Artiklen fortsætter under videoen…
Næste levende billede er Thomas M på 27. Om Thomas M skriver TV 2:
– Thomas M er en skøn og betænksom mand, der bor i Vestjylland omringet af familie og gode venner. Han arbejder som kloakmester og i sin fritid er han at finde på fodboldbanen. Thomas leder efter en sød og dejlig kvinde, som han kan bygge en fremtid og en familie sammen med i det vestjyske.
Artiklen fortsætter under videoen…
Afslutningsvis har vi Mads på 30 år, og om Mads skriver TV 2:
– Mads er en varm, sjov og omsorgsfuld mand. Han er uddannet elektriker og arbejder som belysningskonsulent. Han elsker at lave mad og savner én at lave en god bøf til. Mads søger en glad og kærlig kvinde, han kan dele livet med. En som er klar på oplevelser og udflugter og har lyst til at tilbringe kvalitetstid sammen – både på tomandshånd og med familie og venner.
Artiklen fortsætter under videoen…
Med andre ord er der altså lagt op til en god omgang kærlighed, når TV 2 blænder op for sæson 6 af ‘Kærlighed hvor kragerne vender’.
Og hvem ved. Måske bliver det med dig eller en af dine venner?
Hvis en af singlerne har gjort dig eller din veninde blød i knæene, så skal du bare tilmelde dig eller hende på programmets Instagram-profil.
Skal du se med i den nye sæson? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.