Kærligheden sejrede: Keld og Hilda Heick fejrer bryllupsdag

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Den 24. august er en ganske særlig dag for Keld og Hilda Heick, der i dag kan fejre, at de har været gift i 54 år.

Der er ingen tvivl om, at lynet slog ned, da Keld Heick tilbage i 1960’erne fik øjnene op for den jævnaldrende Hilda.

Kærligheden har nu holdt i over 50 år, og det musikalske ægtepar kunne fejre guldbryllup tilbage i 2018.

Den 24. august blev således deres bryllupsdag, og i dag er det 54 år siden, de sagde ja til hinanden i Frederiksberg Kirke.

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Følelserne vandt

Forud var dog gået en mangeårig konflikt mellem de to unge menneskers familie, hvor et klasseskel lå og lurede som en forhindring på vejen for deres kærlighed.

Men følelserne imellem musiker Keld Heick og hans udkårne, der havde et kontorjob, før hun sagde ja til livet på landevejene med sin elskede, kunne ikke fornægtes.

I 1971 blev de så forældre til datteren Annette Heick, der siden er fulgt i sine berømte forældres fodspor som musiker og entertainer.

Ægteparret boede i Malmø

I dag bor ægteparret i et nybygget hus i Trørød nord for København, som de regner med bliver deres sidste hjem.

Keld og Hilda Heick boede i en årrække i Malmø, mens deres datter og hendes familie havde bopæl her.

Næste år kan den musikalske duo fejre smaragdbryllup, når de har været gift i 55 år.

Stort tillykke til Keld og Hilda Heick!

Send en hilsen til ægteparret i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version