Kandis-Johnny afslører: Dette lovede jeg Leo, før han døde

Johnny Hansen

Johnny Hansen. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Musikeren mindes sin tidligere dansktop-kollega.

Dansktop-genren blev en stjerne fattigere, men dens himmel blev en stjerne rigere, da Leo Nielsen gik bort i lørdags.

Han blev 67 år gammel og døde efter at have kæmpet med flere forskellige sygdomme over perioder på flere år.

Læs mere: Leo Nielsen er død

En brækket hofte helt tilbage i 2016 skabte efterfølgende infektion og helbreddet blev aldrig det samme igen.

De sidste måneder af 2022 gik det kun ned ad bakke for Leo, der blev indlagt og opereret akut for tarmslyng. Han blev efterfølgende udskrevet, men måtte indlægges igen i januar.

Igen vendte Leo hjem klar til at genoptræne, men blev så indlagt en sidste gang, hvor lægerne fortalte, at der ikke var noget at stille op, da der både var tale om problemer med tarmene, nyre- og leversvigt.

Sov stille ind i Saltum

Leo vendte herefter hjem for sidste gang til Saltum, men denne gang var det for at få sit sidste ønske opfyldt: at sove stille ind derhjemme natten til lørdag.

Efterfølgende er det strømmet ind med kondolencer fra nær og fjern.

Også i dansktop-lejren begræder man Leos bortgang. Forsangeren for Kandis, Johnny Hansen, fortæller nu, at han havde en korrespondance med Sussi gennem Leos sygdomsforløb.

Artiklen fortsætter under billedet…

Johnny Hansen. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Nåede det aldrig

Både Sussi og Leo og Kandis spillede nemlig ofte til de samme arrangementer, så de fik talt en del sammen.

Derfor var Kandis-Johnny også i kontakt med Sussi, da Leo blev indlagt og her kom han med et særligt løfte til parret.

Det fortæller han i et interview med B.T.

– Jeg skrev til Sussi: “Hils Leo mange gange og sig til ham, at når han kommer hjem fra hospitalet, så kommer jeg og drikker en bajer med ham. Men det nåede vi så desværre aldrig, fortæller han til mediet.

Ikke noget ondt skabt i ham

Selvom de har kendt hinanden fra de mange år på landevejen, så var det dog først, da både Sussi og Kandis-Johnny deltog i TV-programmet ‘Fangerne på fortet’, at de udviklede et venskab.

Det fortæller Johnny Hansen i et interview med Ekstra Bladet.

– Efter at vi deltog i ‘Fangerne på Fortet’ har jeg været ude på gården hos dem et par gange, og der fik jeg et par rigtig hyggelige snakke med Leo også. Jeg vil huske ham for det søde menneske, han var. Der var ikke noget ondt skabt i ham, tværtimod.

Lad os sende en kærlig tanke til Johnny i kommentarsporet og del gerne artiklen, så flere får muligheden for at skrive en hilsen.

Exit mobile version