I en alt for ung alder har Kandis-bassist Jørgen Hein taget afsked med livet, og nu fortæller Johnny Hansen om den sidste afsked med kollegaen.
Det er kommet som et chok for de fleste, da Kandis i går kunne meddele, at de har mistet bassist Jørgen Hein, der kun blev 56 år.
Johnny Hansen modtog nyheden under en privat ferie i USA med familien, men heldigvis havde han og et af de andre medlemmer nået at tage afsked.
Inden de drog på sommerferie havde han, Jens Erik Jensen og deres hustruer været forbi Jørgen Hein, fordi de godt vidste, han ikke havde langt igen.
– Vi vidste jo ikke hvor lang tid, der gik, så vi var ude at tage en form for afsked med ham, inden vi tog på ferie. Så hvis nu ikke den gik længere, så havde vi fået sagt farvel, siger Johnny Hansen til B.T.
LÆS OGSÅ: Johnny Hansen sætter ord på tragisk dødsfald i Kandis: Rørende ord om det store savn
LÆS OGSÅ: Kandis-medlem død: Blev 56 år
LÆS OGSÅ: Kandis-Johnny i vildt vægttab: Så meget har han tabt i år
Snak var hyggelig
De var alle godt klar over, at det stod skidt til med Jørgen Hein, der var ramt af en kræfttumor i hjernen, og derfor vidste alle, at tiden var knap.
Men det blev da også til en hyggelig dag i selskab med bassisten og hans hustru Cathrine, hvor mange ting blev snakket igennem.
Ved sin død efterlader Jørgen Hein sig ud over hustruen en søn samt en datter, og Johnny Hansen understreger, at det er et stort tab for alle.
Kandis kommer nu til at fortsætte med bassist Ole Svendsen, der har været afløser for Jørgen Hein, mens han har været sygemeldt.
Varme tanker til Kandis-medlemmerne!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!