Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Karina Frimodt blev krænket som 16-årig: Nu fortæller hun om den grænseoverskridende adfærd

‘Vild med dans’-stjernen fortæller nu om den grænseoverskridende adfærd, hun oplevede i sin tid på Cirkusrevyen.

Til daglig er hun en formidabel danser, hvilket hun har vist gentagende gange i ‘Vild med dans’, som hun har været en del af siden 2010.

Her er det blevet til hele tre 3.pladser med henholdsvis John “Faxe” Jensen, Daniel Svensson og Christopher Læsso samt en 2. plads med komikeren Uffe Holm.

Hertil har hun også kunnet opleves som danser i musicalen ‘Dirty Dancing’.

Faktisk har dansen altid betydet meget for hende, siden hun allerede begyndte at danse som 4-årig og efterfølgende selv begyndte at undervise i det som blot 15-årig.

Læs mere: Karina Frimodt taler ud om skilsmissen: Deler ærlige ord om den store skam

Læs mere: Karina Frimodts ‘Vild med dans’-partner er død af kræft: Her er hendes smukke ord

Blev en del af Cirkusrevyen

Karina Frimodt viste så flotte prøvelser på sit talent, at hun som 16-årig blev ansat som fast danser på Cirkusrevyen.

Og med den omtale, Revyen har fået i TV 2-serien ‘Dansegarderoben’, der har vist flere eksempler på, hvordan pigerne blev behandlet, så fortæller Karina Frimodt nu, hvad hun selv blev udsat for.

Artiklen fortsætter under billedet…

Karina Frimodt
Karina Frimodt. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kan genkende opførslen

I serien ser man revy-stjernen den 50-årige Claus Ryskjær, der blandt andet befamlede og talte til de unge pigers bryster, før han så dem i øjnene.

Og netop det kan den nu 44-årige Karina Frimodt nikke genkendende til.

Det fortæller hun i et interview med Hendes verden.

– Sådan var det også, da jeg var med i 1990’erne. Når man mødte ind, tog han hele striben af piger og gramsede og snakkede med deres bryster. Jeg tror, der var nogle af pigerne, der syntes, det var fint nok, mens andre af os hurtigt fandt ud af, hvornår vi skulle gå på toilettet for at undgå det. Det er så mærkeligt at tænke på i dag, fortæller hun til mediet.

Når hun ser tilbage på hændelse, så vil hun i dag kalde den for vildt grænseoverskridende.

Lisbet og Ulf kan også huske episoderne

Episoder bliver også omtalt i Lisbet Dahl og Ulf Pilgaards nye bog ‘Livsvidner’, skriver Se og Hør.

– Han skulle altid tage på pigernes bryster. Aldrig vammelt eller noget, men bare lige hen og nappe. Han var skør. På den helt gode måde, fortæller Lisbet Dahl.

Hans mangeårige kollega Ulf Pilgaard kan også huske episoderne.

– Der var tre ting, som Rysse gjorde ved andre: Han kyssede folk, nappede pigerne på brysterne , og mig smadrede han med jævne mellemrum. Det har jeg sikkert haft godt af, fortæller han i bogen.

Claus Ryskjær gik bort i 2016 og har derfor ikke kunnet kommentere på scenerne i serien.

Hvad tænker du om Claus Ryskjærs adfærd, der angiveligt fandt sted? Skriv dine tanker i kommentarsporet og del meget gerne artiklen, så flere får mulighed for at skrive.