Danseren deler nu nyt om sin fremtid i det populære program.
For tiden danser Karina Frimodt med den tidligere fodboldspiller Kasper Fisker i dette års udgave af ‘Vild med dans’.
Her går det rigtig godt for danseren, der har kæmpet sig hele vejen frem til semifinalen.
På grund af landskampen er ‘Vild med dans’ flyttet til lørdag aften, og med en samba skal parret forsøge at danse sig hele vejen til finalen.
Det vil dog ikke være danserens første finale. For 10 år siden blev det til en 2. plads sammen med komikeren Uffe Holm, og tilbage i 2019 nåede hun finalen med Christopher Læssø, hvor hun blev nummer tre.
Skulle have været med fra begyndelsen
Karina Frimodt har været med siden 2010, men faktisk skulle hun allerede have været med i allerførste sæson tilbage i 2005.
Her valgte den kendis, som hun skulle have danset med, desværre at trække sig i sidste øjeblik.
Det skriver Ritzau.
Med undtagelse af sin barsel i sæson 11 har Karina været med i alle sæsoner, og hun sætter nu ord på sin fremtid i programmet.
Artiklen fortsætter under billedet…
Vil gerne fortsætte mange år endnu
Til Ritzau fortæller Karina, at hun meget gerne vil fortsætte. Faktisk siger hun, at hun kun forlader programmet, hvis hun bliver smidt ud, og det er der en særlig årsag til.
– Det er en fed udfordring. Jeg kan godt lide det, at jeg møder et nyt menneske og skal finde ud af, hvad han kan, og hvad jeg kan få ham til, udtaler hun.
Faktisk har hun så meget fokus på sin dansepartner, at hun slet ikke koncentrerer sig om sig selv. I stedet forsøger hun at være klar på at hjælpe sin partner.
Karina fortæller, at det eneste, der kan ændre på hendes deltagelse i ‘Vild med dans’, er, hvis hun en dag træder ind på dansegulvet og kun ser det som et arbejde.
Hvordan synes du, at Karina Frimodt klarer sig i årets ‘Vild med dans’? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.