Karsten Ree er ikke helt tilfreds med sin hustru Jannis forbrug i hjemmet, når det gælder toiletpapir og opvaskemiddel.
Selv om man er rigmand og i et stort hus på Strandvejen, så er det altså ikke helt lige meget, hvor stort et forbrug af dagligvarer, man har, virker det til.
I hvert fald er milliardæren Karsten Ree ikke tilfreds, når han betragter sin hustrus forbrug af dagligvarer til hjemmet, og han mener generelt, hun er for ødsel.
Det er især toiletpapir og opvaskemiddel, der efter hans mening forsvinder for meget af på Vedbæklund, og han hænger Janni ud for at bruge en hel rulle toiletpapir om dagen.
– Jeg bruger meget toiletpapir i forhold til ham, det gør jeg. Så han overdriver faktisk ikke. Ej, ikke en hel, men det kan godt være tæt på, siger Janni Ree ærligt til Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: Nu holder Janni Ree sin Karsten på afstand: Her er den hjerteskærende årsag
LÆS OGSÅ: Ærlige Karsten Ree om sin demens: Den kommer snigende
Forbrug er ikke ens
Rigmands-fruen vedkender i hvert fald, at hun bruger mange stykker, og at hun aldrig sparer på toiletpapiret.
Men hun vil også understrege, at hun ikke synes, det er fair at sammenligne hende og ægtemandens forbrug, for Karsten Ree går i perioder ikke på toilettet i dagevis.
Til gengæld går Janni Ree på toilettet hver dag, og Karstens manglende toiletbesøg er faktisk noget, der tit er et samtaleemne mellem ægteparret.
Karsten vasker selv
Desuden mener Karsten Ree også, at hustruen sætter opvaskemaskinen i gang for tit, og Janni synes faktisk, det generelt er lidt svært at stille ham tilfreds.
Af samme grund får Karsten Ree også lov at vaske sit eget tøj, for Janni vil gerne passe på sit tøj, og hendes mand vasker først, når maskinen er helt proppet.
Ærlige ord fra ægteparret!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!