Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Kasper Fisker før ‘Vild med dans’-finale: Denne personlige fortælling vil han dele i aften

Det bliver en freestyle med stor betydning og masser af følelser, afslører Kasper nu.

I to måneder har årets deltagere givet alt, hvad de har i forsøget på at underholde seerne.

Uge efter uge har vi måttet tage afsked med forskellige par, og hele turen har ført os frem til aftenens helt store show.

Det er nemlig fredag aften, at der er finale, og vi skal derfor have kåret vinderparret af årets ‘Vild med dans’.

Tilbage står nu Mette Sommer og Morten Kjeldgaard, Kasper Fisker og Karina Frimodt og Fredrik Trudslev og Jenna Bagge.

Står det til bookmakerne så bliver det Mette og Morten, der løber med sejren, men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at de to andre par ikke vil give dem kamp til stregen.

Læs mere: Stort drama venter i ‘Vild med dans’-finalen: Dette par er favorit til at vinde

Det er også i finalen, at man får parrenes freestyle-dans at se, og her afslører Kasper Fisker nu, at den har en helt særlig betydning.

Artiklen fortsætter under billedet…

Kasper
Karina Frimodt og Kasper Fisker. Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Mistede en del af sin identitet

I et opslag fortæller Kasper, at den handler om noget, der altid har haft en kæmpe betydning for ham.

– Det er en historie om, at jeg blev fodboldinvalid som 32 årig og dermed mistede det, jeg elskede at lave allermest. Jeg mistede mit arbejde og en stor del af min identitet, skriver han.

Kasper begyndte allerede at elske sporten som 2-årig, men grundet et skadeshelvede måtte Kasper lægge støvlerne på hylden som 32-årig.

Inden da nåede han at spille i Superligaen for blandt andre Randers FC, Brøndby IF og Hobro IK.

– Dansen symboliserer at komme ud på den anden side og prøve at fungere og finde mig selv efter et helt liv som fodboldspiller.
Jeg glæder mig så meget til at vise den, skriver han afslutningsvis i opslaget.

Du kan se hele Kaspers opslag herunder eller HER.

Hvad tænker du om parrets chancer? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.