Det blev fodboldspiller Kasper Fisker og Karina Frimodt, der i år tog sejren hjem i årets ‘Vild med dans’.
Fredag aften blev det afgjort, at det blev Kasper Fisker og Karina Frimodt, der vandt årets ‘Vild med dans’, da finalen blev afgjort i Horsens.
Det er første gang, at Karina Frimodt kan kalde sig vinder af TV 2’s dansekonkurrence samtidig med, at Kasper Fisker er den første fodboldspiller nogensinde i finalen.
– Vi har det jo for sindssygt!, udbrød Kasper Fisker umiddelbart efter sejren.
Sejr var ønsket
I finalen dansede parret mod Mette Sommer og Morten Kjeldgaard samt Jenna Bagge og Fredrik Trudslev.
LÆS OGSÅ: Karina Frimodt før vigtig semifinale: Sætter ord på sin ‘Vild med dans’-fremtid
LÆS OGSÅ: Kasper Fisker før ‘Vild med dans’-finale: Denne personlige fortælling vil han dele i aften
På forhånd havde Karina Frimodt, der har deltaget i ‘Vild med dans’ hele 13 gange, da også udtalt sig om sine stor forhåbninger om at vinde.
– Jeg tør næsten ikke tænke tanken til ende, at vi vinder. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg vil reagere. Men det ville være vanvittigt og gøre mig så lykkelig, har Karina Frimodt sagt til Ekstra Bladet.
Dans var personlig
Faktisk har danseren en overgang haft den tidligere vinder Jakob Faurbys ‘Vild med dans’-trofæ stående for at få en fornemmelse af at have vundet.
Det er lykkedes danseren at kvalificere sig til finalen to gange før, men i aften blev altså hendes helt store aften.
Med parrets freestyle-dans havde de valgt at fortælle en personlig historie om dengang Kasper Fisker blev fodboldinvalid som 32-årig, så følelserne var udenpå tøjet for parret denne aften.
Andenpladsen gik i aftenens finale til Fredrik Trudslev og Jenna Bagge, mens Mette Sommer og Morten Kjeldgaard endte på en tredjeplads.
Stort tillykke til Kasper Fisker og Karina Frimodt!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!