Kasper vandt en halv million i ‘Hjem til gården’: Sådan er pengene blevet brugt

Kasper Gregersen vandt ‘Hjem til gården’ i 2020.

Med sig hjem fik han æren, en udmattet krop efter de mange trængsler og hårde konkurrencer – og en pengepræmie på 500.000 kroner.

Den 25-årige jyde har dog allerede givet pengene ben at gå på.

Det fortalte han til Ekstra Bladet ved Reality Awards-prisuddelingen onsdag.

– Jeg har brugt pengene på at betale skat og SU-gæld. Meget voksent. Så har jeg købt nye møbler, og jeg sparer også nogle penge op til en ferie med min familie til Afrika. Jeg skal bare ud med min familie, fordi de betyder så meget for mig. Min bror, mor og far. Vi skal ud og fejre det, sagde han til Ekstra Bladet og fortsatte om sine videre planer:

– Lige så snart corona dør eller stopper, og Mette Frederiksen åbner Danmark igen, og resten af verden åbner, så skal vi ud på solferie og safari og have det mega sjovt.

Foto: Lotta Lemche/TV 2

Vil have mere reality TV

Siden sin reality-debut i ‘Hjem til Gården’ har Kasper Gregersen fået lyst til at lave mere tv. Han befinder sig nemlig godt på skærmen og i reality-genren:

– Jeg er både klar til ‘Ex on the Beach’, jeg er klar til ‘Robinson’, og jeg er klar til ‘Nybyggerne’. Jeg er klar på det, der føles rigtigt for mig, sagde han til Ekstra Bladet.

Han har desuden for nylig deltaget i datingprogrammet ‘Prince Charming’.

Pengene lyder til at være blevet brugt på mange gode ting!

Hvad ville du have brugt den halve million på?