Foto: Shutterstock / Wikimedia Commons – John Mathe Smith

Kates smukke hyldest til prinsesse Diana

Ved dronning Elizabeths årlige havefest benyttede Kate Middleton lejligheden til at hylde prinsesse Diana med en helt særlig detalje.

 

Dronning Elizabeth inviterer hvert år mere end 30.000 gæster til sin residens i London som tak for deres arbejde for samfundet. Ifølge Hello Magazine bliver der ved hver fest drukket omkring 27.000 kopper te, spist 20.000 sandwicher og 20.000 stykker kage på en glædens dag med havefest og flotte outfits.

Kate Middleton deltog også i dronningens årlige arrangement tirsdag og var kæbetabende smukt klædt i en pink Alexander McQueen coatdress og matchende Juliette Botterill hat, som man næsten kun kan bære, hvis man er til britisk havefest.

Men prikken over i’et ved Kates smukke outfit var en særlig hyldest til sin mands afdøde mor, prinsesse Diana.

Kate havde valgt et par smukke perleøreringe, som Diana havde fået i bryllupsgave af Collingwood jewellers, da hun blev gift med med prins Charles ved deres bryllup den 29. Juli 1981. Øreringene er altså en gave, som er omtrent 38 år gammel, og hvor var de klædte Kate, da hun sammen med sin mand prins William deltog i dronningens havefest.

Herunder kan du se billedet af Kate, der bar de smukke perleøreringe, som Diana i sin tid havde fået i bryllupsgave.

Hvis du trykker på pilen til højre i billedet kan du se flere billeder fra festlighederne.

Ikke første gang Kate hylder Diana

Kate sender fra tid til anden en skjult hyldest til prinsesse Diana gennem valg af tøj og smykker – og det er tydeligt, at hun værdsætter muligheden for at kunne ære sin svigermor, som har betydet så meget for sin mand, den royale familie og hele den britiske nation.

Eksempelvis var Kates mageløse forlovelsesring med diamant og safir også en ring, som havde tilhørt Diana.

Mange husker ligeledes, hvordan Kate i 2011, kort efter William og Kate var blevet gift, stod frem med betagende øreringe med diamant og safir – som matchede forlovelsesringen og originalt tilhørte Diana.

Det her er en fantastisk hyldest til prinsesse Diana!

Folkets prinsesse vil aldrig blive glemt – og det er smukt at se, hvordan Kate ærer hendes minde med små detaljer som denne. Nu mindes vi Diana og hylder Kate ved at sende et hjerte i kommentarfeltet på Facebook.