TV-vært Keld Heick er ramt af en frossen skulder, og det har voldt ham mange smerter.
Humøret plejer ellers at være ganske højt hos 77-årige Keld Heick, der er i fuld vigør sin alder til trods, men noget har smertet ham den seneste tid.
Han har nemlig i år været ramt af en frossen skulder, der er en betændelse i ledkapslen, og det volder ham mange smerter, fortæller han til Her & Nu.
Tilstanden kom snigende i løbet af to-tre dage, og så tog den ellers til, hvorefter musikeren blev nødsaget til at gå til lægen.
– Der er ikke så meget at gøre ved det. I svære tilfælde kan man blive opereret, men det er ikke altid, det hjælper, så det er jeg helst fri for, siger han til ugebladet.
LÆS OGSÅ: Keld og Hilda runder snart 55 års ægteskab: Sætter nye ord på deres kærlighed
LÆS OGSÅ: Keld og Hilda Heick er klar til plejehjemmet: Men kun på én betingelse
LÆS OGSÅ: Kærligheden sejrede: Keld og Hilda Heick fejrer bryllupsdag
Smerterne dulmes
Desværre kan det tage flere år at komme sig over en frossen skulder, og det er nu tre måneder siden, at musikeren har fået en hel nats søvn.
Han er nemlig nødsaget til at stå op og smøre sig ind i smertestillende creme, som dulmer smerterne en smule.
Keld Heick får nemlig intet ud af at tage smertestillende medicin, og smerterne hæmmer ham temmelig meget i dagligdagen, selv om tilstanden ikke er livstruende.
– Det går bedre, men det er ikke sjovt. Det gjorde pokkers ondt, siger han ærligt til B.T.
Nyt album på vej
Den erfarne musiker er dog stadig lige så aktiv på scenen med sin Hilda, som han plejer, for under koncerterne oplever han ikke nogen smerter, fordi adrenalinen tager over.
Lige nu arbejder duoen da også på et nyt jule-album.
Vi ønsker rigtig god bedring til Keld Heick!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!