Musikeren Keld Heick døjede sidste år med en frossen skulder, men den er heldigvis i bedring.
Sidste forår prægede smerter den ellers så humørrige Keld Heick, da han var ramt af en frossen skulder, der voldte ham smerter.
Til næste år fylder han 80 år, så det er ikke så underligt, hvis der er kommet skavanker til undervejs, men nu er der heldigvis godt nyt.
Musikerens skulder er heldigvis i bedring, og helbredet kan han faktisk ikke klage over længere.
– Vi er dybt taknemlige over, at vi stadig kan alt muligt. Kelds skulder er blevet bedre, og han har også modtaget en masse gode råd. Man kan godt blive lidt træt af det til sidst, og der sagde jeg også til Keld, at nu lufter du ikke mere om den skulder, siger Hilda Heick til Newsner Danmark.
Venner sidder alene
Ægteparret Heick synes nemlig, at de mange gode råd om frossen skulder, de har modtaget i indbakken har været meget velmenende – men også lidt for meget i længden.
Det nye hus, som de snart flytter ind i, er desuden købt med henblik på, at den ene af Heick-ægteparret vil kunne sidde alene i det på et tidspunkt, fortæller de nu ærligt.
– Vi kan jo se på vennerne den udsigt, der er. Vi har mange venner, der er blevet single, og hvor én sidder tilbage. Så vi ville finde et hus, hvor alt er i orden og klart, så vi kan være der alene også, siger Hilda Heick om fremtiden.
LÆS OGSÅ: Keld og Hilda flytter snart fra huset: Her er Hildas vemodige ord om forandringen
LÆS OGSÅ: Keld og Hilda har solgt huset: Nu afslører de den triste årsag til salget
Keld koger ikke
Heldigvis glæder ægteparret sig over, at de har datteren Annette Heick, for de er ikke i tvivl om, at hun nok skal stille op, hvis den ene af hendes forældre falder fra, og hun vil være en god støtte for sin far.
– Hun beordrede også sin søn til selv at sy sin knap i. Keld har aldrig prøvet at vaske tøj, og det med at lave mad går heller ikke. Jo, du kan da lige lave brasede kartofler, siger Hilda Heick ærligt om sin mands kogekunst.
I sin tid kom både Keld og Hilda lige fra deres forældres hjem, da de flyttede sammen.
Keld må gifte sig igen
Keld fortæller, at han var vild med Hilda fra starten, og hun var heldigvis vant til lave mad fra sit barndomshjem, så det har han ikke behøvet.
– Keld læste til skolelærer, men han nåede aldrig længere. Hvis jeg falder fra, må han gifte sig med en yngre dame, griner Hilda Heick.
Hvor er det godt at høre, at Keld Heick er i bedring!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!