Keld og Hilda er hjemløse: Derfor er deres flytteplaner bremset

Dansktopduoen Keld og Hilda kan ikke flytte ind i deres nye hus som planlagt, da der er fundet revner i vægge og lofter.

Det ser lidt sort ud for dansktopduoen Keld og Hildas flytteplaner, for de har ikke som planlagt kunne flytte ind i deres nye hus her i september.

Årsagen er, at der er fundet revner i vægge og lofter i den bolig, de har overtaget som dødsbo, og derfor må det musikalske ægtepar væbne sig med tålmodighed.

De er nemlig blevet forsinket i flytteprocessen og ved derfor ikke helt, hvor de skal slå sig ned så længe.

– Det er forsinket. Der er noget, der er gået galt. I de nye opsatte gipsvægge er der nogle små revner, der skal ordnes, og det vil sige, at det har sat os to uger tilbage, siger Hilda Heick til Newsner Danmark.

Flyttekasser er kommet

Ægteparret håber, at der ikke skal mere til end de to uger, men Hilda Heick forsikrer, at hende og Keld tager udfordringen i strakt arm.

Ægteparret kan desuden berette, at de onsdag modtog 100 flyttekasser, men at de endnu ikke er fyldt, men at de har været gode til at rydde op undervejs.

– Du smed hvad – 300 videobånd ud forleden dag?, siger Hilda Heick til Keld.

– Det gjorde ondt!, forsikrer han.

Optagelser røg ud

– Du har smidt meget ud?

– Ja, det har jeg. Gamle optagelser med mig selv. Der var ikke plads til det, siger Keld Heick.

– Vi har taget nogle stykker og overvejet, om skal gemme det eller eje, for hvis man spørger børnene: “Vil I se noget af det?”, så er svaret “NEJ!”, og vi får heller aldrig set det, siger Hilda Heick.

Så ægteparret har besluttet sig for at rydde grundigt op, så datteren Anette ikke kommer til at stå med det til sin tid.

– Det kan være, vi fortryder. Det ved vi ikke, siger Hilda Heick.

Keld og Hilda
Foto: Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Musical var ventet

Men midt i alt flytteræset havde dansktopduoen sat tid af til at tage ind og se ‘Saturday Night Fever’-musicalen med Silas Holst i hovedrollen torsdag aften.

– Vi glæder os! Vi har set den nogle gange efterhånden. Det er jo fantastisk musik og liv og glade dage, forsikrer Keld Heick.

– Når vi har set filmen, så har vi altid sagt til os selv: “Ej, vi er næsten 20 år igen”, siger Hilda Heick.

Vi håber, at Keld og Hildas flytte-udfordringer bliver løst!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version