Det er plads til fejring hjemme hos Keld og Hilda Heick, for de kan nemlig fejre deres 55-års bryllupsdag.
De har fulgt hinanden igennem tykt og tyndt siden teenageårene, og torsdag er en ganske særlig dag for ægteparret Keld og Hilda Heick.
De kan nemlig fejre deres 55-års bryllupsdag også kaldet smaragdbryllup, og det kommer til at ske i selskab med gamle venner.
Tilfældigvis havde ægteparret, der egentlig ikke havde skænket den fornemme dag store tanker, nemlig planlagt at spise en middag med dem.
LÆS OGSÅ: Keld og Hilda Heick med spændende nyhed: Store planer for julen
LÆS OGSÅ: Keld Heicks gribende ord om døden: Her er årsagen til, at han gerne vil dø før Hilda
LÆS OGSÅ: Keld Heick plaget af smerter: Nu fortæller han nyt om sit helbred
Bryllup præget af konflikter
Det er altså fem år siden, at kendis-parret fejrede deres guldbryllup, og her havde de planlagt ikke at være hjemme i huset i Trørød for at undgå den store ståhej.
I stedet tog de med familien ud at sejle på Silkeborgsøerne for at fejre den dag, der i sin tid var præget af store konflikter mellem de to familier.
I forbindelse med deres 53-års bryllupsdag udtrykte ægteparret et ønske om, at de ville kunne komme til at fejre diamantbryllup om fem år.
– Vi har været gode til at give hinanden plads og lade hinanden være hinanden, har Hilda Heick tidligere udtalt om deres kærlighed.
Ægteparret skændtes
Ægteparret fortæller da også, at de ikke har haft betydelige kriser – kun små skænderier, selv om Hilda på et tidspunkt truede med at køre i sommerhus uden sin Keld, fordi de havde skændtes.
For nyligt udtalte Keld Heick da også, at han håber på at dø før sin Hilda, fordi han ikke ved, hvordan han skal fungere uden hende.
Vi ønsker Heick-ægteparret stort tillykke!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!