Ægteparret Keld og Hilda Heick har solgt deres hus i Trørød og er nu klar til at flytte ind i et nyt hjem.
Det har været en svær beslutning, men nu er den endelig – ægteparret Heick har solgt deres hus i Trørød og flytter nu ind i nyt hus i området.
Salget er nu endeligt gået igennem, og det er Keld og Hilda meget glade for, selv om det også bliver vemodigt at sige farvel til det hjem, de selv har bygget.
De har planer om at invitere de nye ejere af huset på kaffe, når de selv flytter ind i deres nykøbte bolig i området.
– Jo, det er vemodigt, men det skal nok blive godt. Det tror vi på, siger Keld Heick ved premieren på Tivolirevyen.
– Det kan også godt være, vi fælder en tåre, når vi går ud af døren, supplerer Hilda Heick.
LÆS OGSÅ: Keld og Hilda vil sælge huset: Nu giver de status på salget
LÆS OGSÅ: Keld og Hilda konfronteres med døden: Vennerne dør omkring os
Knæene driller
Ægteparret afviser også, at de har fortrudt beslutningen, for Keld Heick understreger, at de var nødt til det.
– Hildas knæ er ikke, hvad de har været, siger han.
Samtidig har også datteren Annette Heick og hendes mand sat deres hus til salg i Holte, så det kan meget vel ende med flere nye boligejere i familien på samme tid.
Renovering bliver sjov
Nu skal de i gang med renoveringen, og det har de mange ideer til, hvordan der skal sig ud, så det går tiden med for det musikalske ægtepar lige i øjeblikket.
– Vi glæder os til det. Det bliver sjovt. Vi har mødt vores nye naboer, og der er fantastisk søde alle sammen. Vi har en følelse af, at der er et godt sammenhold, siger Hilda Heick.
Ægteparret Heick deltog torsdag aften i premieren på Tivolirevyen, mens datteren Annette Heick faktisk var vært for “Syng med”-arrangementet i haven.
Annette fandt huset
Samtidig har hun haft en stor finger med i spillet, da det musikalske par fandt deres nye hjem, for det var faktisk hende, der endte med at søge det op.
– Hun er her, der og allevegne, siger Keld Heick.
Samtidig afslører Hilda Heick, at hun faktisk i første omgang ikke var så hooked på at skulle ud at se huset, mens hendes mand var meget mere oppe for det.
– Nej, jeg jeg synes – ikke endnu. Men så sagde hun: “Mor, tag nu ja-hatten på”, siger Hilda Heick.
Annette Heick har også fortalt, at hun tror, huset bliver det bedste, de har haft, men det vil hendes mor nu ikke helt skriver under på endnu.
Vi håber, at Keld og Hilda bliver glade for deres nye hus!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!