Keld og Hilda skal undersøges for sexchikane

Arbejdstilsynet holder et vågent øje med det 75-årige sangerpar, som nu skal undersøges for sexchikane.

Keld og Hilda Heick er om nogen kendt som et sødt, venligt ældre ægtepar, og næppe som nogen, man mistænker for sexchikane.

Men nu har sangduoen modtaget et brev fra Arbejdstilsynet, som skriver, at deres virksomhed skal undersøges for sexchikane.

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

– Vi har jo et lille firma, hvor vi er de eneste ansatte, og nu har fået et brev i E-boks fra arbejdstilsynet, hvor de skriver, at vi muligvis vil blive undersøgt for sexisme. Så det er bare med at opføre sig ordentligt, haha. Det er bare så sjovt, fordi det kun er os to, fortæller en grinende Hilda Heick til SE og HØR.

Hverken Keld eller Hilda Heick har tidligere haft en officiel metoo-sag inde på livet, men da metoo-bølgen for alvor rullede ind over landet i 2020 indrømmede Keld Heick, at han for flere år tilbage klappede en ung pige i bagdelen til en Miss Solskin-konkurrence.

– Så står der en ung pige og snører sine sko, og så stikker der sådan en numse op der, lød forklaringen dengang.

Hilda stod dog lige ved siden af Keld og den unge pige fik på stedet Keld til at love, at det ikke ville gentage sig. 

Hvad tænker du om denne sag?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!