Musikerparret Keld og Hilda Heick står til at skulle flytte ind i nyt hus om ikke så længe, men før det har der meldt sig problemer.
Der havde meldt sig udfordringer på banen i forbindelse med, at ægteparret Keld og Hilda Heick skulle overtage nyt hus i Nordsjælland.
Kort før indflytning er processen nemlig blevet forsinket, fordi der er fundet revner i vægge og lofter, og det kom jo selvfølgelig ganske ubelejligt.
De seneste måneder har håndværkerne nemlig naturligt nok haft travlt med at renovere huset, men revnerne i vægge og loftet har altså vist sig at være en udfordring.
– De finder de ud af i øjeblikket – eksperterne. Nu skal jeg ikke nævne, hvad det er for et firma, det er gået galt med. Så tror jeg, de bliver kede af det. Men det er irriterende selvfølgelig, har Hilda Heick sagt om sagen til Se og Hør.
LÆS OGSÅ: Keld og Hilda flytter snart fra huset: Her er Hildas vemodige ord om forandringen
LÆS OGSÅ: Keld og Hilda har solgt huset: Nu sætter hun ord på den store beslutning
Flytning sker
Nu er der dog kommet godt nyt, for det kan godt være, at Keld og Hilda alligevel når det hele til tiden i sidste ende.
– Jeg tror næsten, vi når at flytte ind. Det er lige før, vi når at komme ind, før vi skal flytte ud. Det bliver højst én overnatning. Det kan vi godt klare, lyder det fra duoen til BILLED-BLADET.
Keld og Hilda Heick satte deres gamle hus til salg tilbage i februar, og de kommer nu til at bo i et andet hus blot fem kilometer derfra.
– Vi kan godt klare at være i huset i nogle år endnu, men vi synes bare, at alle vores venner falder omkuld omkring lige pludselig. Så bliver man helt bange. For de dør, og de bliver syge, og de kan ingenting, har Hilda Heick sagt til Se og Hør.
Huset skal fraflyttes
Ønsket har været at finde en bolig, der var mere overkommelig og bare i et plan, men der var så til gengæld behov for en del renovering af boligen.
Derfor så det egentlig ud til, at ægteparret ville stå uden tag over hovedet i en periode, men nu er der altså kommet skred i tingene.
Heldigvis havde Keld og Hilda dog også fået tilbudt at bo i et sommerhus eller at flytte ind hos datteren Annette og hendes mand Jesper.
Ægteparret skal fraflytte deres tidligere hus den 1. oktober, hvor de nye ejere overtager.
Hvor er det bare skønt nyt fra Keld og Hilda Heick!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!