Musikerparret Keld og Hilda Heick har igennem en menneskealder turneret Danmark tyndt for at underholde, men nu slutter livet på landevejene snart.
Der er blevet taget to store beslutninger fra Keld og Hilda Heicks side den seneste tid – først og fremmest er det sat slutdato på deres karriere, og så er huset i Trørød til salg.
Det er ikke, fordi der er noget i vejen med hverken helbred eller humøret, men rundt omkring falder mange venner og kolleger desværre fra.
Ægteparret, der er i slutningen af 70’erne, er beredte på, at der nok også vil komme noget til dem i takt med, at de bliver ældre.
– Vi har kalenderen fuld af jobs helt frem til starten af 2026. Men de jobs vi har i begyndelsen af 2026 bliver så vores slutdato rent arbejdsmæssigt, siger Hilda Heick til BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: Keld og Hilda vil stoppe karrieren: Nu sætter de ord på beslutningen
LÆS OGSÅ: Rørende øjeblik: Keld og Hilda deler deres sidste ord til hinanden
Hilda Heick fik debut
Hilda Heick fylder 78 år den 19. maj, mens Keld Heick netop er fyldt 78. Han debuterede i sin tid i 1966 med Keld & The Donkeys.
Hilda Heick er oprindeligt uddannet merkonom men debuterede i 1976 med nummeret “Do you speak english?”.
Siden da har ægteparret været en duo, de har udgivet albums og turneret Danmark rundt, så de må siges at have gjort det godt igennem årene.
Elevator er indbygget
Keld Heick havde egentlig tænkt på, om han skulle fortsætte med at turnere blot med en ny sangerinde, men nu har han altså besluttet sig for at gå på pension med Hilda.
Nu forlader de så også deres 181 kvadratmeter store hus til fordel for et andet hus, der kun skal være i et plan og med en mindre have til.
Nu har de fundet et hus, der har været det, de ledte efter. Huset i Trørød har de faktisk selv bygget, og det stod færdig i 2018 med indbygget elevator samt kælder.
Hus skal sælges
Hilda Heick slår fast, at de elsker huset, og at hun også kommer til at fælde en tåre den dag, de skal forlade det.
Det hus, de skal flytte ind i, ligger tæt på, hvor datteren Annette bor med sin familie. Købsaftalen er allerede underskrevet men er betinget af, at ægteparret får solgt deres hus først.
De kommer stadig til at få rådighed over det samme antal kvadratmeter men uden kælder og med en have, der er nemmere at holde.
Vi kommer til at savne Keld og Hilda!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!