Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

‘Kender du typen?’-vært i spidsen for nyt program

Anna Lin kan for tiden opleves som vært på ‘Kender du typen?’, men til august har hun et nyt program på vej.

I februar sidste år kom det frem, at Anna Lin skulle være den nye vært på det populære program ‘Kender du typen?’. Siden har seerne kunne opleve hende i spidsen for programmet, der har Anne Glad og Flemming Møldrup som livsstilseksperter.

Anna Lin kan lige nu ses som vært på ‘Kender du typen?’, men kan senere på året opleves i en ny klimaserie. Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

Men nu teaser tv-værten for, at hun har et nyt program på vej.

– Lige nu er jeg på tur rundt i Europa med verdens bedste rejsemakker Thøger Kirk. Det kommer der måske et program om til august? hvem ved? glæd jer?, skriver hun til en række billeder fra Spanien.

Selvom hun er lidt vag om, hvorvidt der faktisk kommer et nyt program i sit opslag, så er hun mere direkte i en story på sin profil.

Her kan man se et billede, hvor hun og Thøger Kirk ses i et kamera, mens der skrives “Nyt program alarm” i teksten.

Hendes makker i programmet, Thøger Kirk, er klimakorrespondent på DR Nyheder, og han har også kommenteret nyheden.

Han fortæller, at han forlader sin barsel for at kunne lave en ny klimaserie til DR.

Makkerparret skal rundt i Europa til serien, og de er startet i Spanien. Hvor de siden skal hen må seerne vente med at se.

Hvor er det spændende, at Anna Lin har gang i et nyt program. Nu hjælpes vi ad med at ønske hende alt det bedste fremover.