Kim Larsens datter med hjerteskærende afsked: ”Et lyn slog ned i mit hjerte”

Kim Larsens datter Alice Eva Larsen har skrevet en gribende afskedshilsen til sin berømte far på Facebook. Her husker hun sin trygge barndom med gode minder og deler fine gamle billeder af far og datter sammen.

– Et lyn slog ned i mit hjerte søndag morgen og efterlod et stort hul, der aldrig kan heles! Min kæreste far er død og chokket, savnet og sorgen er meget stor og overvældende!

Med disse ord starter Kim Larsens ældste datter – Alice Eva Larsen – et opslag på Facebook, hvor hun tager en gribende afsked med sin far.

Her deler hun også en række gamle billeder af sin far og sig selv, dengang hun stadig bare var en lille pige.

Det er billeder, som viser et stærkt bånd mellem de to, som Alice Eva Larsen også selv beskriver med rørende ord:

– Min far var mit hjem, min tryghed, mit anker og min tømmerflåde. Min far gav mig den mest trygge, varme og lykkelige barndom.. en barndom, jeg af hele mit hjerte ville unde nogle af de stakkels børn i verden, der er fattige på kærlighed og omsorg!

Alice Eva Larsen fortsætter ved at fortælle om flere minder fra den trygge barndom med sin berømte far:

– Jeg følte mig så elsket og tryg, når du kom ind om natten og gav mig den kolde side af dynen, aede mig på kinden og sagde ”Sov godt, prinsesse”.

– Jeg følte mig så elsket og tryg, når du nogle gange gav mig, min mor og søskende morgenkaffe og rundstykker på sengen, efter du havde siddet hele natten og lavet musik.

Til sidst fortæller Alice Eva Larsen om Kim Larsens sang ”Lille Lærke”, som han tilegnede til hende og lillesøsteren Molly:

– Den sang har jeg altid spillet, når jeg savnede ham og var ked af det. Den er essensen af hans kærlighed til min søster og jeg, og den fylder mit hjerte med savn, længsel, nostalgi og stolthed, skriver Alice Eva Larsen og citerer sangen.

“Og hvis du ser en mand der vinker
op til dig
en som ikke selv har vinger
og kan flyve som dig

Så er det mig der står dernede
hør jeg kalder på dig
hvis det skulle ske du falder
ja, så griber jeg dig

Visselul mit englebarn
sig farvel til lille Far
måske du drømmer igen i nat
drømmer du kan flyve”

Lad os sammen hylde Kim Larsen og takke ham for de mange skønne sange, som har været soundtrack til vores alle sammens opvækst. Del gerne denne artikel videre for at sprede den smukke hilsen til den folkekære sanger.

Du kan læse hele opslaget lige her.

https://www.facebook.com/aliceeva1979/posts/10156689429771740