Sangeren Hjalmer fortæller normalt ikke meget om sit privatliv, men nu åbner han op, og han er en meget lykkelig mand.
Den 26-årige sanger Hjalmer har fået mange pigehjerter til at slå ekstra hurtigt i Danmark, men for sangeren selv er der kun én person, som hans hjerte banker for. Det er kæresten Julie, som han har været sammen med i flere år.
Selvom han normalt holder sit privatliv for sig selv, så har han i et nyt interview åbnet op omkring kærligheden.
– Det går rigtig godt, vi er meget glade. Vi har jo været sammen noget tid, og vi er meget forelskede, siger Hjalmer til SE&HØR.
At Hjalmer har holdt sit privatliv for sig selv gennem årene, skyldes ifølge ham selv, den familie han kommer fra.
– Jeg har altid været et enormt privat menneske, og jeg kommer også fra en familie, hvor vi er enormt private…Min kæreste ved godt, hvor privat jeg er, men på et tidspunkt kunne man godt mærke, at hun begyndte at gå og tænke, ‘hvorfor er det egentlig, at du slet ikke, som i overhovedet ikke vil lade nogen vide, at vi er kærester, fortalte Hjalmer i februar i “Hjerteflimmer for voksne“.
Hans forhold til at fortælle om kæresten og vise hende frem har ændret sig en lille smule, siden han var med i “Hjeteflimmer for voksne”.
I efteråret viste han nemlig kæresten frem på Instagram, da parret var på romantisk kærestetur til Italien.
Stort tillykke med kærligheden. Nu ønsker vi Hjalmer alt det bedste fremover.