Kirsten Lehfeldt mistede sin elskede mand efter næsten 50 år sammen: Nu sætter hun ord på sorgen

Kirsten

Kirsten Lehfeldt. Foto: Nymann Bo/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Kirsten Lehfeldt sætter ord på tiden efter tabet af ægtemanden, Stig Hoffmeyer.

Normalt er Kirsten Lehfeldt kendt for at få folk til at bryde ud i latter med sine mange skøre karakterer og særligt sit stærke samarbejde med veninden Søs Egelind.

Desværre blev smilet udskiftet med en forfærdelig sorg, da hun tilbage i november måtte sige farvel til sin store kærlighed, Stig Hoffmeyer.

Stig Hoffmeyer blev 82 år og gik bort på hospice efter nogen tids sygdom.

Og man må sige, at kærligheden var stor mellem Stig Hoffmeyer og Kirsten Lehfeldt.

Parret fandt sammen tilbage i 1975 og fik derfor næsten 50 år sammen. Parret valgte dog først at blive gift i 2018.

Sammen fik de datteren Mille Lehfeldt, der også er kendt skuespiller.

Skuespil samlede familien

Det at være skuespillere fik samlet hele familien, da man blandt andet kunne opleve både mor, far og datter i tegnefilmen ‘Shrek 2’, hvor de spillede konge, dronning og prinsesse.

Hertil spillede familien også sammen i forestillingen ‘Cabaret’ på Det Kgl. Teater.

Det er godt og vel seks måneder siden, at Kirsten måtte tage afsked med sin elskede Stig, og nu er klar til at sætte ord på tiden efter tabet.

Artiklen fortsætter under billedet…

Kirsten Lehfeldt. Foto: Nymann Bo/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Kommer sig aldrig over savnet

Det gør hun til Billed-Bladet, der mødte hende til Skuespillerforeningens Generalforsamling, hvor hun blev hædret med Erling Schrøders Hæderslegat.

– Jeg synes, det går, som man kan forvente. Jeg har stadigvæk meget at leve for, og det er et nyt liv. Det er et savn, jeg aldrig kommer over, fortæller hun til mediet.

Kirsten Lehfeldt rundede 70 i december sidste år.

Det er aldrig nemt at miste en, man virkelig elsker.

Lad os sende varme tanker til Kirsten Lehfeldt i kommentarsporet.

Exit mobile version