Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Kirsten Siggaard har fortsat smerter efter operation

Melodi Grand Prix-legenden afventer nu en ny operation.

Smilet er der stadig hos Kirsten Siggaard, men inde bag smilet går hun også med en stor fysisk smerte.

Længe har hun døjet med synsproblemer, og selvom hun i oktober fik foretaget en risikabel operation, så er hun stadig påvirket af smerter.

Det fortalte hun forleden til HER&NU.

“Det er alvorligt”

Flere gange i år har Kirsten Siggaard kunnet fortælle, at hun har kæmpet med synet.

Særligt har det været hendes højre øje, der har været problemer med grundet for meget væske.

Tidligere i år mødte Newsner Kirsten, hvor hun kunne fortælle, at det var alvorligt.

– Ja, det er alvorligt, for der er kommet mere væske i øjet. Hvis ikke de gør noget – jeg har kun ti procents syn på det nu, og der kommet alt muligt mere, og det har de ikke prøvet før.

I samme moment fortalte Kirsten dengang, at det var en risikabel operation, fordi man ikke har meget erfaring med det i Danmark.

– Det er sådan noget eksperimentelt noget, for de har ikke prøvet det før, så de er ved at søge råd i udlandet lige, hvordan de skal gøre for, at jeg ikke mister synet.

Fortsat i smerter

Forleden mødte HER&NU sangeren til Flemming Krølls 70-års fødselsdag, hvor hun fortalte, at hun havde fået foretaget operationen på Rigshospitalet, men at hun fortsat var i store smerter.

– Dagen efter havde jeg 30 procent syn på øjet, så det hjalp. Men her seks uger senere er jeg tilbage på 10 procent igen. Og det gør ondt, så jeg er på piller, fortæller hun til mediet.

Hertil kunne Melodi Grand Prix-legenden fortælle, at hun nu skal vente nogle uger på den næste undersøgelse og operation.

Hun er dog glad for, at hun fortsat kan optræde.

Hvor er det trist at høre, Kirsten.

Hjælp os med at ønske hende rigtig god bedring i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE:

° Kirsten Siggard fylder 70 år: Nu afslører hun sin store drøm for fremtiden

° Kirsten Siggaard risikerer at miste synet: Skal opereres igen