Kirsten Siggaard skal være farmor igen til marts: “Det er dejligt”

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Sangerinden Kirsten Siggard kan se frem til endnu en glædelig begivenhed i sit liv, når hun til marts igen skal være farmor.

Det afslører hun for Newsner Danmark, da vi fangede hende på den røde løber til premieren på forestillingen ‘Kinky Boots’ i det Ny Teater på Vesterbro i København.

-Det er dejligt, siger hun om sin søns familieforøgelse, der betyder, at hun snart kan kalde sig farmor til fire.

Sangerinden er efterhånden en rutineret farmor, da dette vil være hendes fjerde barnebarn, og hun ser frem til at byde det nye familiemedlem velkommen med åbne arme.

Ønsker at se dem oftere

Selvom Kirsten glæder sig over sin rolle som farmor, erkender hun også, at tiden med børnebørnene kan være begrænset.

– Jeg ville da gerne se dem noget mere, men vi har det så fint, så dejligt, siger hun til Newsner Danmark.

Hendes forhold til børnebørnene er kærligt og nært, men hun indrømmer, at hun sommetider må tage initiativ til at tilbringe mere tid sammen med dem.

– Jeg vil sige, at de misbruger mig ikke. Forældrene misbruger mig ikke, så jeg skal selv lange ud, når jeg gerne vil have dem og fortsætter:

– Det er ikke fordi, vi ikke er glade for hinanden, for det er vi så bestemt. Men jeg glæder mig, når jeg kan have dem, understreger hun.

Øjenoperation giver udfordringer

For nyligt fik den 67-årige dansktopsangerinde en øjenoperation, hvilket har ført til lidt komplikationer og udfordringer.

Operationen, der fandt sted den 17. januar, blev udført i håbet om at forbedre Kirstens syn, der igennem længere tid har givet hende ubehag og store frustrationer.

Operationen satte dog en del begrænsninger for hende, har hun tidligere fortalt til Newsner Danmark:

– Jeg må ikke læse, jeg må ikke strikke, jeg må ikke noget, der er tæt på øjnene, og jeg må ikke kigge på min mobil, men alt hvad der er på afstand, det må jeg gerne, forklarede hun.

Det er dog særligt én ting, der ærger hende:

– Jeg kunne have strikket til den lille ny, der kommer her i marts, siger hun.

Vi håber, at operationen har været vellykket, og du snart kan få lov til at være mere aktiv.

Stort tillykke med den kommende familieforøgelse. Hjælp os gerne med at lykønske hende og hendes søn med den kommende lille baby.

Exit mobile version