Klaus Kjellerup afslører: Sådan ser fremtiden ud for Danser med Drenge

Klaus

Klaus Kjellerup. Foto: Mikkel Pasztor

Orkestrets sangskriver og kapelmester sætter nu ord på fremtiden.

Der er helt sikkert mange med en forkærlighed for Danser med Drenge, der har et smil på læberne disse dage.

Det er nemlig ikke mange dage siden, at bandet overraskede alle ved at udgive et helt nyt album.

I den forbindelse kunne bandets sangskriver og kapelmester, Klaus Kjellerup, da også dele historien om, hvordan albummet blev til. Det kom nemlig som en overraskelse for både fans og bandet selv.

Har genfundet roen

Det er dog ikke kun den nye musik, som fans af Danser med Drenges kan glæde sig over. Det lader nemlig også til, at der igen er kommet ro omkring bandet.

Udover en mediestorm så blev orkestret også ramt af en stor ændring, da deres forsanger gennem 28 år, Rie Rasmussen, valgte at forlade dem.

Danser med Drenge valgte dog at fortsætte, og efterfølgende gav de udtryk for, at de ønskede en ny start.

Dette blev også en realitet, da man kunne præsentere Ida Ambrose, som bandets nye forsanger.

Vi har været heldige med Ida

Og selvom det er en stor forandring efter så mange år, så er Ida heldigvis faldet godt til i bandet, fortæller Klaus Kjellerup til Newsner.

– Alle i bandet er vilde med hende. Hun er en lille engel i vores slæng. Hun har virkelig formået at tiltrække opmærksomhed på den positive måde, fortæller Klaus og fortsætter:

– Hun er bare så god Ida. Hun er så stærk. Hun er til stede. Jeg har aldrig været ude for noget lignende. Hun er virkelig, virkelig god. En stærk sangerinde. Der har vi været heldige.

Og det lader også til, at det ikke kun er bandet selv, der har taget godt imod sangeren. I løbet af sommeren vendte de tilbage til de danske landeveje, og modtagelsen har været yderst positiv, fortæller Klaus.

– Alle dem, der har været der, har været pisseglade for hende. De står og råber ”Ida, Ida, Ida” ved koncerterne. De er vilde med hende. Så det er herligt. Og der er ingen jalousi eller ballade i vores orkester. Der kan godt være småfnidder, fordi der er så mange egoer, men det er der overhovedet ikke noget af hos os mere.

Nu er 2023 så slut for orkestret, men spørgsmålet er så, hvordan fremtiden ser ud for Danser med Drenge, og det vil Klaus Kjellerup gerne forsøge at give et svar på.

Artiklen fortsætter under billedet…

Klaus Kjellerup. Foto: Mikkel Pasztor

Det går fremad

– Forhåbentlig lys og glad og lovende, men jeg må sige, at det hele ser fint ud. Det vigtige er altid. Går det fremad? Og gør det det, så bliver man bare glad, og sådan har vores situation været det sidste halve år, lyder det fra Klaus, der uddyber.

– Det er en vidunderlig fornemmelse, at det går bedre og bedre. Flere vil gerne høre den nye sangerinde. Det er den følelse, jeg har om den nære fremtid, og derfor er jeg i godt humør.

Og det lader da også til, at danskerne kommer til at mærke det gode humør i form af mere musik. Klaus afslører nemlig, at Ida er meget ivrig efter at indspille flere sange.

– 2024 bliver et Danser med Drenge-år, lyder det afslutningsvis fra Klaus Kjellerup til Newsner.

Danser med Drenge spiller til næste år deres første koncert d. 19. april i Amagerbio.

Èn af de sange, du kan høre på deres nye album ‘Ny start… LIVE!’, er deres gamle hit ‘Kære Lillesøster’, som de selvfølgelig også optrådte med under sommerens koncerter.

Du kan se en video derfra herunder eller HER.

Det er ikke det første album, som Danser med Drenge har udgivet i år. I foråret kom albummet ‘Giv slip nu’.

I den forbindelse var Newsner med til release party, hvor vi også fik en snak med både Klaus Kjellerup og Ida Ambrose.

Det kan du læse mere om herunder.

Læs mere: Danser med Drenge med glædelig nyhed: Gør comeback efter 8 år – men alt er ikke, som det plejer

Læs mere: Klaus Kjellerup om stor ændring i Danser med Drenge: Derfor har vi skiftet forsanger

Exit mobile version