Kold luft mellem Christian Kjær og datteren: Derfor er de ikke på god fod

Rigmanden Christian Kjær har i en ny dokumentar talt ud om sit anstrengte forhold til nogle af sine børn – heriblandt Michala Brylov.

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Christian Kjær i den nye dokumentar ‘Christian Kjærs sidste vilje’ taler ud om fordelingen af arven efter ham.

Rigmanden er fyldt 80 og er ramt hårdt ramt af Parkinsons sygdom, så det er tid tila at gøre sig nogle tanker om, hvordan arven skal fordeles efter ham.

Christian Kjær er far til fire børn fra sine tre ægteskaber, men der er især kold luft mellem ham og Michala Brylov samt sønnen Philip.

– De har været sure på mig. De har aldrig holdt jul hos mig. Jeg har aldrig set mine børnebørn. Det synes jeg ikke er særligt pænt af dem, siger Christian Kjær ærligt i dokumentaren.

Far er ude

At der er kold luft mellem Christian Kjær og Michala Brylov har dog længe været offentlig viden, for hun har tidligere udtalt sig om striden.

– Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at jeg ikke ser min far. Jeg har ikke haft kontakt med ham i snart halvandet år og har heller ingen planer om at få det, har Michala Brylov tidligere udtalt til Ekstra Bladet.

Det sidder nemlig dybt i Michala Brylov, at hendes far giftede sig igen med Susan Astani og fik sønnen Alexander med hende.

Christian Kjaer
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Datter støtter mor

Efter skilsmissen endte Christian Kjær desuden i retten med Janni Spies i en strid om, hvordan de skulle fordele pengene efter deres brud.

Janni Spies forlangte nemlig 100 millioner kroner men gik dog fra retssagen med et noget lavere beløb, og datteren Michala Brylov har altså bakket op om mor lige siden.

Hendes bror Christopher Kjær har til gengæld stadig et tæt forhold til far og står også til at arve sin fars jagtejendom ved Venø.

– Christopher er sød. Han ringer til mig. Men han kommer aldrig, siger Christian Kjær i dokumentaren om forholdet.

Tvangsarv er gældende

Christopher Kjær deltog dog ved sin fars 80-års fødselsdag sidste år til sin fars store glæde.

Dog vil børnene, som rigmanden har afskrevet, blive tilgodeset til trods for, at Christian Kjær ikke har tiltænkt dem den store pulje, for de vil arve 25 procent af hans formue gennem tvangsarv.

Men et smuthul i loven kan dog gøre, at Christian Kjær får sin vilje omkring, at de to børn ikke skal arve af hans mange millioner ifølge Se og Hør.

En svær familiestrid!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!