Kommentar: Prinsesse Marie blev prins Joachims redning

Prinsesse Marie blev svaret på den fraskilte prins Joachims bønner, da kærligheden imellem dem fik lov at blomstre tilbage i 2005.

Der var ingen tvivl om, at prins Joachim havde mødt en ganske særlig person, da der tilbage i 2006 begyndte at komme de første forlydender om en romance mellem ham og den smukke Marie Cavallier.

Prinsesse Marie har vist sig at være prins Joachims store redningsmand.
Foto: Misc/Backgrid/Ritzau Scanpix

Året forinden var han efter ti års ægteskab blevet skilt fra grevinde Alexandra, som han har sønnerne grev Nikolai og grev Felix, og der var ingen tvivl om, at den stolte prins stod et svært sted.

Han var nemlig den første kongelige i det danske kongehus i 160 år, der havde ladet sig skille, og alt imens blomstrede hans storebrors familieliv med kronprinsesse Mary.

Prinsesse Marie mødte pressen

Men svaret på prins Joachims bønner blev altså den smukke franskmand, som han tilfældigt havde mødt ved et jagtselskab tilbage i 2002, mens hun endnu var i et andet forhold.

Og prinsesse Marie skulle også vise sig at blive lidt af en redningsmand for prinsen.

Allerede ved sit første møde med pressen, viste prinsesse Marie sit gode hjerte – der måske var lidt for stort og naivt til den sultne danske presse, der jagtede nyheden om prins Joachims nye flamme.

Kongehuset slog bakgear

Her inviterede den unge franskmand Ekstra Bladet ind, der også fik lov at hilse på hunden Apple, og her fortalte Marie Cavallier glad og fro om sin nye romance og om sine store følelser for prins Joachim.

Parret havde på daværende tidspunkt endnu ikke sagt de store ord “Jeg elsker dig” til hinanden, men Marie Cavallier lod forstå, at det var sådan, hun havde det indeni, og at de to havde fundet noget sammen, der gjorde hende virkelig lykkelig.

Det blev lidt for hård kost til det danske kongehus, der slet ikke kunne se en så åbentmundet kvinde indtage den plads, som grevinde Alexandra havde efterladt i 2005.

Pressen var aggressiv

Enden på legen blev, at prinsessse Marie afbrød forholdet, da hun øjensynligt havde svært ved at tackle den enorme opmærksomhed fra pressen i første omgang.

–Opmærksomheden fra pressen var meget aggressiv i begyndelsen, og jeg havde aldrig haft noget med pressen at gøre før. Jeg var bare ærlig og flink, og de skrev så mange ting, som jeg ikke havde sagt, sagde prinsesse Marie senere i DR-dokumentaren ‘Marie Cavallier – prinsesse på vej’.

Bruddet endte dog med at være ganske kortvarigt, og i sommeren 2007 forlovede parret sig. De blev siden gift i Møgeltønder Kirke i maj 2008 og forældre til grev Henrik og komtesse Athena.

Prinsesse Marie er smuk

Igennem deres ægteskab har det været tydeligt, at prinsesse Marie med sit søde væsen har haft en virkelig positiv indflydelse på prins Joachim, der igennem årene har kæmpet med sin popularitet som kongelig.

– Hun har evnen til at røre folks hjerter. Når man ser et glitrende billede af hende, er der ingen tvivl om, at hun er ekstremt attraktiv. Men det er kun begyndelsen. Når du begynder at tale med hende, opdager du, at hun har meget mere at byde på, har prins Joachim tidligere udtalt til britiske Hello!

Prinsesse Marie har desuden vist sig som en fantastiske bonusmor for prins Joachims to ældste børn, og forholdet til ekskonen grevinde Alexandra har hele vejen igennem være godt.

Prins Joachim ramt af blodprop

Desuden blev prinsesse Marie også i helt bogstaveligeste forstand prins Joachims redningsmand, da han i sommeren 2020 blev ramt af en blodprop i hjernen under et ophold på Chateau de Cayx.

Da prinsen pludselig begyndte at vrøvle, og den ene side af hans ansigt begyndte at hænge, slog hans hustru straks alarm, hvorefter prins Joachim blev hastet til hospitalet i Cahors.

– Du har reddet mit liv! Jeg var ufatteligt heldig, sagde prins Joachim efterfølgende til Hjernesagens medlemsblad.

I år kan prins Joachim og prinsesse Marie fejre, at det er 17 år siden, de blev gift, og at deres kærlighed står stærkere end nogensinde, selv om de også styrede igennem en hård krise, da de kongelige titler blev frataget deres børn.

De har vist sig at være et stærkt kongeligt par af tiden, gode sammen i med- og modgang og ikke mindst at være hinandens største støtter!

Vi synes, at prins Joachim og prinsesse Marie er fantastiske sammen – vi håber, at de får mange lykkelige år sammen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Prinsesse Marie elsker dansk jul: Min yndlingsret er flæskesteg

° Prinsesse Marie fortæller, hvordan hun skal fejre jul