Den britiske konge skal snart gennemgå en planlagt operation.
Kong Charles er blevet indlagt fredag på et privat hospital i London og skal snart gennemgå en planlagt operation.
Det skriver Ritzau/Reuters, der henviser til flere britiske medier, der har set kongen på vej ind på et hospital fredag formiddag.
Kort tid efter udsendte Buckingham Palace en pressemeddelelse, skriver mediet.
– Kongen er her til morgen blevet indlagt på et hospital i London for at gennemgå en planlagt operation.
I sidste uge meddelte de, at Charles har fået konstateret forstørret prostata.
Ifølge mediet så meddeler kongen selv, at det er positivt, at den britiske befolkning får øget opmærksomhed på prostataproblemer.
Kongen er ikke den eneste fra familien, der har været forbi hospitalet på det seneste.
Artiklen fortsætter under billedet…
Prinsessen er også blevet opereret
I sidste uge kom det frem, at prinsesse Kate var blevet indlagt på et hospital i London, hvor hun skulle opereres i maven.
I samme moment lød det også, at hun skulle være indlagt i 10 til 14 dage, men man ønskede ikke at dele flere detaljer om hendes indlæggelse.
– Ud fra lægernes råd og vurderinger ventes prinsessen ikke at genoptage sine offentlige forpligtelser før efter påske, lød det fra Kensington Palace ifølge Reuters, skrev TV 2.
75-årige Charles har været konge siden d. 8. september 2022.
Lad os ønske kong Charles rigtig god bedring i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.