Kongehuset deler billede: Se det rørende øjeblik mellem kong Charles og dronning Margrethe

Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

Mandag blev dronning Elizabeth begravet i London, og i den forbindelse fik dronning Margrethe et varmt gensyn med kong Charles.

Der var tale om et varmt gensyn, da dronning Margrethe søndag drog til London for at deltage i dronning Elizabeths begravelse.

Det danske kongehus har delt et billede, der viser hvor glædeligt et gensyn, det var, da kong Charles tog imod vores dronning.

Her lægger hun nemlig en fast arm på hans skulder i forbindelse med sit møde med ham.

– Kongen bød sammen med Hendes Majestæt Dronning Camilla alle velkommen til London, fremgår det af opslaget.

Dronning Margrethe var med

Kong Charles havde nemlig valgt at samle alle udenlandske statsoverhoveder og kongelige aftenen inden statsbegravelsen.

Heriblandt var altså dronning Margrethe og kronprins Frederik, der repræsenterede det danske kongehus.

Dronningen og hendes søn fik da også efterfølgende en ret central placering i kirken, for hun og kronprinsen var placeret helt forrest.

Denmark’s Queen Margrethe pays her respects to Britain’s Queen Elizabeth, following her death, during her lying-in-state at Westminster Hall, in London, Britain, September 18, 2022., Credit:JOHN SIBLEY / Avalon

Sorgen er stor

De to sad lige over for kong Charles og dronninggemalinde Camilla på den anden side af kisten.

Det har da også været en stor sorg for dronning Margrethe at miste dronning Elizabeth, som var en nær veninde for vores dronning.

De to var faktisk på så god fod, at hun har fortalt britisk TV, at de brugte hinandens kælenavne ‘Lilibet’ og ‘Daisy’.

Desuden spiste de to altid frokost sammen, når den danske dronning lagde vejen forbi London.

Sikke en fin gestus!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version