Kongehuset har netop offentliggjort, hvad prinsesse Isabella skal det sidste år af Folkeskolen.
Det er næsten ved at blive tradition for de royale børn at gå på Herlufsholm.
Først blev prins Nikolai student fra Herlufsholm, og sidenhen begyndte prins Christian også på skolen, hvor han lige nu går i gymnasiet.
Nu går prinsesse Isabella i sin storebrors fodspor. Det oplyser Kongehuset i et Instagram-opslag.
– I det kommende skoleår ønsker Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella at fortsætte sin skolegang på Herlufsholm i Næstved, hvor Hans Kongelige Højhed Prins Christian går i gymnasiet, skriver Kongehuset.
Artiklen fortsætter under billedet
Prinsesse Isabella har valgt at afslutte folkeskoletiden på Herlufsholm.
– Prinsessen er tilmeldt kostafdelingen og begynder i 9. klasse. Prinsesse Isabella har været elev på Tranegårdskolen i Gentofte siden 0. klasse, lyder det.
Hvor er det spændende for prinsesse Isabella. Nu hjælpes vi ad med at ønske hende alt det bedste fremover!