Kongehuset melder ud: Dronning Margrethe sygemeldes efter fald

Efter faldet på Fredensborg Slot er dronning Margrethe kommet til skade og vil derfor være sygemeldt i en længere periode.

Torsdag blev det meldt ud, at 84-årige dronning Margrethe var indlagt på Rigshospitalet efter et fald på Fredensborg Slot onsdag.

Det blev meldt ud, at hun efter omstændighederne havde det godt men var indlagt til observation, og der ville blive meldt mere ud senere.

Her til eftermiddag meddeler det danske kongehus, at dronning Margrethe har fået en skade omkring nakkehvirvlerne samt et brud på venstre hånd.

– Som en følge af det uheldige fald er venstre hånd nu i gips, og Dronningen skal i de kommende måneder bære en stiv halskrave. Dronning Margrethe er ved godt mod og har det efter omstændighederne godt, skriver kongehuset.

Dronning Margrethe
Foto: Shutterstock

Kong Frederik blev hjemme

Nu er dronning Margethe udskrevet fra Rigshospitalet og tilbage i sit hjem på Fredensborg Slot.

Se opslaget herunder eller klik her.

Dog vil dronningen være sygemeldt i en længere periode som konsekvens af faldet, og derfor er hendes tilstedeværelse ved en række arrangementer aflyst den kommende tid.

For selv om dronning Margethe abdicerede tilbage i januar, så har hun nemlig fortsat officielle opgaver på linjer med de andre medlemmer af kongehuset.

“Mor har det godt”

Samtidig har kong Frederik udtalt sig om sin mors helbredstilstand, efter hun altså er kommet til skade efter faldet. Han havde endnu ikke besøgt hende på hospitalet.

– Mor har det godt efter omstændighederne. Hun befinder sig godt på Rigshospitalet og er i gode hænder. Det er jeg tryg ved, siger kong Frederik til Se og Hør.

Kong Frederik rejst til udlandet i privat øjemed, bekræfter kongehusets kommunikationsafdeling.

– Vi kan bekræfte, at H.M. Kongen er på et privat ophold i udlandet henover weekenden, lyder det til Ekstra Bladet.

Vurdering af klar

Alt imens er hans hustru dronning Mary indsat som rigsforstander, hvilket fremgår af den kongelige kalender fredag.

– Det afspejler en vurdering – og her må det være lægernes vurdering – at selv om det her kræver, at hun bliver passet på og er under observation, så er det ikke akut, siger kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen til B.T.

Han vurderer, at kongens private rejse må gælde besøg hos venner eller familie, hvilket også understreger, at hans mor tilstand ikke er alvorlig.

Så længe det er privat øjemed, ville kongen også nemt kunne aflyse det, hvis det var, understreger Sebastian Olden-Jørgensen, og det er kong Frederik godt klar over.

Vi ønsker dronning Margrethe rigtig god bedring!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!