Arkivfoto: Shutterstock

Kongelige børn syge – hoffet bekræfter

Torsdag fejrede det svenske kongehus nationaldagen på Skansen, som sædvanlig. Men i år var ikke hele kongefamilien samlet. Chris O’Neill, prinsesse Leonore og prins Nicholas var nødt til at blive hjemme.

Nu forklarer hoffet hvorfor.

Tidligere på ugen ankom prinsesse Madeleine til Sverige til lanceringen af sin nye bog samt fejringen af nationaldagen med resten af kongefamilien.

Med sig havde hun sin etårige datter, prinsesse Adrienne. Tilbage i USA blev manden Chris O’Neill, børnene prinsesse Leonore og prins Nicolas.

Hoffet bekræfter: Chris hjemme med syge børn

Tanken var, at Chris O’Neill, prins Nicolas og prinsesse Leonore skulle komme til nationaldagsfejringen. Sådan blev det ikke.

Chris var hjemme i USA med syge børn.
– Prinsesse Madeleine rejste til Sverige sammen med prinsesse Adrienne, men prinsesse Leonore og prins Nicholas havde høj feber og mellemørebetændelse. Det var ikke passende for dem at flyve. De er hjemme i USA med Chris. Så snart de er friske, rejser de hertil, siger, Ulrika Näsholm, informationssekretær ved hoffet til Expressen.

Tidligere torsdag sendte Estelle og Oscar en herlig hilsen til det svenske folk på nationaldagen.

Som sædvanlig ventede en hestekortege til Skansen til yderligere festligheder.

Nu sender vi store kram til prinsesse Leonore og prins Nicholas, som ligger syge derhjemme. God bedring!