Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Kræftramte Esben Dalgaards døtre sætter fokus på hans sygdom: “Jeg er enormt stolt”

Esben Dalgaard har tidligere fortalt åbent om, hvordan han er ramt af uhelbredelig kræft. Tidligere i år udgav han sammen med sin hustru en bog om at opleve kræften helt tæt på.

Men nu har han delt en begivenhed, der har gjort ham særlig stolt.

Skuespilleren Esben Dalgaard har gennem flere år kæmpet med kræft. Han var ramt af modermærkekræft og blev i 2012 erklæret kræftfri.

Men kræften vendte tilbage i 2021 og desværre lød beskeden denne gang, at sygdommen var uhelbredelig.

Skuespilleren har hele tiden været meget åben omkring sin sygdom, og den åbenhed resulterede, at han sammen med hustruen Charlotte i november udgav bogen ‘Mærket’.

Her kommer parret ind på, hvordan de håndterer deres livskrise og hvor forskelligt, de håndterer det.

Men bogen er ikke den eneste nyhed fra Esben Dalgaard i år. Han har netop delt en nyhed, der har gjort ham enormt stolt.

Enormt stolt over døtrene

For sygdommen påvirker ikke kun skuespilleren og hans hustru. Sammen har de to piger, Olivia og Alberte, der selvfølgelig også er påvirket af situationen.

Men de har nu valgt at bruge deres stemmer på den bedste måde til at hjælpe andre. Det har lavet podcasten ‘Skal Far Dø?’ sammen med Stine Buje og psykolog Tina Rathje. Det har gjort farmand stolt.

– Jeg er enormt stolt af vores modige og livskloge piger, starter han et indlæg på Instagram.

Herefter fortæller han om, hvor mange børn der lever med sygdom tæt på sig.

– Det nationale sorgcenter oplyser at 125.000 børn og unge lever med en alvorligt syg søskende eller forældre. I podcasten “Skal Far Dø?” bruger pigerne deres stemmer til at hjælpe andre børn og unge i svære livssituationer, skriver han og fortsætter:

– Tag godt imod dem. Og brug podcasten alle steder, hvor der er behov for et spejl!
Det betyder SÅ meget, at der bliver sat ord på, og at høre andre, der tør. “Hvis du tør, tør jeg måske også!”

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Hvor er det modigt, at Esbens døtre åbner op. Nu hjælpes vi ad med at ønske hele familien alt det bedste fremover og en glædelig jul.

 

Læs mere om...