Kræftsyg Esben Dalgaard takker sine fans: ‘Hver evig eneste af de likes er ren kærlighed for mig og min familie’

Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Den 45-årige skuespiller, Esben Dalgaard, er under behandling for modermærkekræft, som han for første gang fik konstateret for omkring 10 år siden.

I 2018 fik han den nyhed, enhver kræftramt venter på. Han blev nemlig erklæret rask. Men i september 2021 viste det sig, at kræften endnu ikke havde forladt den populære skuespillers krop.

Sidenhen har han brugt sin platform til at sprede viden om kræftformen, og samtidig har han opfordret danskerne til at gå til lægen og få tjekket mistænkelige modermærker.

Det var samme opfordring han kom med, da han skulle præsentere vinderen af det mest likede opslag til årets Zulu Awards.

Her forklarede han, hvorfor han og familien har valgt at være så åbne om den frygtede sygdom.

– Vi har gjort det for at sætte fokus på den ensomhed og den berøringsangst, der godt kan følge med, når nan får sådan en alvorlig diagnose – både for den ramte, men faktisk også for familien og pårørende.

Samtidig kunne Esben Dalgaard stolt fra scenen fortælle, at han rent faktisk har været med til at redde liv.

– Da vi valgte at være åbne omkring det her på min Instagram-profil, så har vi fået helt vanvittig mange tilbagemeldinger. Det er simpelthen så bevægende og utrolig rørende rent faktisk, lød det fra Esben Dalgaard.

– Folk skriver til mig, ‘Hej tusind tak fordi, I har fået min mand til at gå til lægen. Han er i behandling nu’.

– Så er der lige pludselig en mening i meningsløsheden, siger Esben Dalgaard.

Takker fans

I tråd med den award, som han skulle præsentere, fortalte han også om, hvor stor betydning online-støtten fra hans mange fans har haft.

– Hver evig eneste af de likes er ren kærlighed for mig og min familie, lød det fra Esben Daalgaard.

Han forklarede, at likes hverken er kemoterpai eller immunterapi, men at det stadig kan noget helt særligt.

– Det er stærkt. Det er sindssygt rørende. Kæmpe stort og oprigtigt tak fra hjertet. Det betyder virkelig, virkelig meget.

45-årige Esben Dalgaard havde en dejlig aften. For hit-serien ‘Kastanjemanden’, hvor han spillede en af hovedrollerne, fik en award for årets bedste serie.

Privat danner Esben Dalgaard par med Charlotte Dalgaard Larsen, som han har to døtre sammen med.

‘Kastanjemanden’ er en dansk psykologisk thriller fra skaberen af Forbrydelsen, Søren Sveistrup. Esben Dalgaard med hustruen Charlotte og bonusdatteren Olivia. Imperial Bio tirsdag 21. september 2021. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Fortsat god bedring. Hjælp os gerne med at støtte skuespilleren under den svære tid med en hilsen på Facebook.

Exit mobile version