Kræftsyge Esben Dalgaard deler billede fra undersøgelse på hospitalet: ‘Angstprovokerende’

Skuespiller Esben Dalgaard lever med en fremskreden modermærkekræft, og det bliver aldrig hverdag for ham, når hans krop skal scannes for en status.

Kræft har været en uvelkommen følgesvend for Esben Dalgaard igennem mange år, og selv om han egentlig troede, han var helbredt, så fik han sidste år en ganske nedslående besked.

Sygdommen var vendt tilbage og havde bredt sig flere steder i kroppen – fremtiden så derfor noget uvis ud.

Nu lever Esben Dalgaard altså med den noget kedelige prognose samtidig med, at han modtager immunterapi og forsøger at opretholde en normal hverdag med skuespilarbejde.

Scanning er syret

Det er også ensbetydende med jævnlige undersøgelser på Herlev Hospital, hvor han netop har fået scannet hele kroppen.

– At trille ind i et stort sandhedsvidne formet som en doughnut, er en syret oplevelse, skriver han ærligt på Instagram.

Her ses Esben Dalgaard lettere afklædt, mens han er ved at blive kørt ind i MR-scanner.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Behandling virker

Han erkender også i det efterfølgende skriv, at scanningerne hver gang er en følelsesmæssig rutsjebanetur.

Esben Dalgaard forsøger dog at fokusere på det positive og glæde sig over, at behandlingen virker, og at han er glad for at gå på arbejde.

– Tiden omkring denne proces er voldsom, skriver han åbent i teksten.

Udseende forandret

Over det seneste år har skuespilleren ændret drastisk udseende som følge af den immunterapi, han modtager.

Hans hår og skæg er derfor blevet helt hvidt, men behandlingen viser sig altså at have en gavnlig effekt.

Nu må Esben Dalgaard altså vente på svar fra den aktuelle undersøgelse på, hvordan status er på modermærkekræften.

Puha, sikke en hård tid!

Send din hilsen til Esben Dalgaard i kommentarsporet under artiklen på Facebook!