Kræftsyge Esben Dalgaard deler stærkt billede: Fik kræft af en enkelt solskade

Esben Dalgaard er syg med kræft. Nu åbner han op om sygdommen med et vigtigt budskab til ungdommen.

Skuespiller Esben Dalgaard er ramt af kræft. For ham betyder det, at han er i behandling med kemoterapi.

Men i disse dage ville han helt klart ønske, at han kunne være ude i det gode vejr og nyde sommeren. Men på en forsvarlig måde. Det skriver han i et opslag på Instagram.

Fra hospitalssengen er den 45-årige skuespiller nemlig blevet bekendt med en trend blandt unge, som lige nu cirkulerer på de sociale medier.

Derfor kommer Esben Dalgaard nu med et kærligt men alvorligt opråb til den yngre generation.

I øjeblikket kører en trend blandt unge på sociale medier, hvor de konkurrerer om at blive så mørke i huden fra solen som muligt og få de mest markante ‘tan lines’ blandt vennerne.

Det synes Esben Dalgaard er skræmmende af en helt særlig årsag, nemlig den øgede risiko for kræft.

– Jeg er ikke normalt en type, der synes man overdrevet skal begrænse de unge mennesker. De skal lære at leve livet selv. Selvfølgelig. Men!!!! Én solskade venner. Én!!! Og det kan begrænses så nemt!

Esben Dalgaard gør opmærksom på at kræft under ingen omstændigheder er fedt, og at vi derfor bør huske solcreme, skygge og solhat.

Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Den 45-årige skuespiller fik konstateret modermærkekræft i 2012, og seks år senere, blev han heldigvis erklæret rask. Men kræften vendte desværre tilbage i september 2021.

Hvor er han sej!

Send dine varmeste tanker til Esben i kommentarfeltet under artiklen på Facebook.