Skuespiller Esben Dalgaard er ramt af en uhelbredelig kræftsygdom. Nu åbner han endnu mere op om sin personlige kamp.
46-årige skuespiller Esben Dalgaard er åben om sin kræftdiagnose. På de sociale medier har han delt sine oplevelser med undersøgelser, behandlinger og tanker om livet med kræft.
Nu deler Esben Dalgaard endnu mere ud af sine erfaringer. Han tager nemlig ud og holder foredrag om sit liv med kræft. Foredraget kalder han ‘Hej Kræft – Velkommen!’. Det skriver han i et opslag på sin Instagram.
Netop nu har den 46-årige skuespiller holdt foredrag hos Patientforeningen Modermærkekræft. Det gik efter alt at dømme godt. I hvert faldt deler Esben Dalgaard en positiv opdatering fra foredraget.
– Virkelig en livsbekræftende og positiv aften! skriver Esben Dalgaard i opslaget på Instagram.
Læs også: Esben Dalgaard i tårer: Deler rørende familie-historie
Ramt af modermærkekræft
Esben Dalgaard er selv diagnosticeret med modermærkekræft.
Det var i 2012, at han i første omgang fik konstateret modermærkekræft. Men efter seks år med sygdommen, blev han altså erklæret rask i 2018.
I 2021 vendte sygdommen dog tilbage, og siden har Esben Dalgaard åbent fortalt om sit forløb.
Det gør han også nu, hvor han holder foredrag om den sygdom, som vil følge ham resten af livet.
Læs også: Esben Dalgaard deler private billeder: Sådan så han ud som ung
Send din støtte til Esben Dalgaard i kommentarsporet under artiklen på Facebook.