Planet Photos/Ritzau Scanpix / Kathy Hutchins / Shutterstock.com

Kræftsyge Shannen Doherty deler ærligt opslag: Frygter at dø fra mor

‘Beverly Hills’-skuespilleren har delt endnu et trist opslag om sin sygdom.

‘Beverly Hills’-stjernen Shannen Doherty går igennem en forfærdelig tid.

Det er ikke nogen hemmelighed, at hun i snart ti år har kæmpet en brav mod kræften.

Det begyndte tilbage i 2015, hvor hun første gang blev diagnosticeret med brystkræft.

Efterfølgende har der været en række tilbagefald og for nylig kunne skuespilleren desværre dele den værste opdatering, der er.

Kræften har spredt sig til hjernen.

– Den 5. januar viste min CT-scanning metastaser i hjernen. Gårsdagens video viste processen med at få lagt masken, som du bærer under strålingen af hjernen.

Sådan skrev hun i et opslag, der også viste en video af skuespilleren, der bliver scannet, imens tårerne får frit løb.

Du kan se den hjerteskærende video, hvis du trykker HER.

Sådan kan kræft se ud

Shannen Doherty har gjort meget for at råbe op omkring cancer og for at vise verden, hvordan sygdommen ser ud, og hun runder ofte sine opslag af med teksten “det er sådan her, cancer kan se ud”.

Det gjorde hun allerede for flere år siden, hvor hun delte et billede af hende selv efter kemobehandling, hvor hun havde mistet håret.

Nu har ‘Beverly Hills’-stjernen delt endnu en video.

Artiklen fortsætter under billedet…

Shannen
Shannen Doherty. Foto: Planet Photos/Ritzau Scanpix / Kathy Hutchins / Shutterstock.com

Prøver at se modig ud

I videoen ser man Shannen Doherty før en operation i januar, da lægerne har opdaget en tumor i hendes hjerne.

I den forbindelse har skuespilleren valgt at sætte en masse ord på frygten.

– Jeg prøver at se modig ud, men jeg er rædselsslagen. Frygten overvælder mig. Jeg er bange for alle de dårlige ting, der kan ske. Jeg er bange for at efterlade min mor, og hvordan det vil påvirke hende. Bange for at vågne op efter operationen og ikke længere være mig. Det er sådan her, cancer kan se ud, skriver hun i opslaget.

Du kan se Shannen Dohertys opslag, hvis du trykker HER.

Hvor er det trist, Shannen. Det fortjener ingen at gå igennem. Lad os sende hende en masse kærlighed i kommentarsporet og del gerne artiklen.