Kristian Jensen hylder sin brud Pernille Rosendahl: Deler private billeder fra den store dag

Kristian Jensen er blevet gift med Pernille Rosendahl ved et intimt bryllup, og nu deler han nye billeder fra ceremonien, hvor han hylder sin brud.

Den tidligere Venstre-politiker Kristian Jensen har fundet den store kærlighed i sangerinden Pernille Rosendahl.

Efter tre års forhold har de nu valgt at blive gift ved en mindre ceremoni i Hellig Kors Kirke på Nørrebro.

Det nyslåede ægteskab ser ud til at klæde dem begge godt, og senest har Kristian Jensen delt nogle private billeder fra vielsen.

– ♥️ min ♥️, skriver han kort i opdateringen på Instagram.

Ægteskab blev brudt

Det er en række stemningsfyldte billeder, hvor de to ses før, under og efter ceremonien, der gjorde dem til mand og kone.

Kristian Jensen var igennem en årrække gift med Trine Overmark Jensen, som han har tre sønner med.

Men efter den dramatiske exit fra Venstre stod han altså frem med, at der var opstået varme følelser mellem ham og den tidligere ‘X Factor’-dommer.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Parret blev forlovet

Det årelange ægteskab blev altså kastet overbord, da kærligheden til Pernille Rosendahl havde fået overtaget.

I sommer afslørede parret så, at de var blevet forlovet, og den 9. september stod brylluppet, som blev afholdt med en snæver kreds af gæster.

Sikke en stolt ægtemand!

Del dine kommentarer i kommentarsporet under artiklen på Facebook!