Kronprins Christian fylder år: Her bliver han fejret

Kronprins Christian fylder 19 år og Kongehuset deler et billede af hans nye look.

Landets kommende konge fylder i dag 19 år.

Da kronprins Christian sidste år fyldte 18 år blev det fejret med pomp og pragt. Det skulle markeres, at den unge mand blev myndig. Unge mennesker fra hele kongeriget blev inviteret til bal på slottet for at fejre den kommende konge ved en stor gallafest, hvor der både var smukke kjoler, kongelige og musikalske indslag.

Dengang var han stadig prins Christian, men siden er der sket meget i den unge mands liv.

Da han fyldt 18 år, var han studerende og regenten var hans farmor. Men bare få måneder efter hans fødselsdag kom en stor overraskelse for mange. Under sin årlige nytårstale fortalte dronning Margrethe, at hun ville træde tilbage og lade sin søn overtage tronen.

Allerede den 14. januar 2024 blev Frederik derfor konge, og det betød naturligvis, at Christians titel også blev ændret. Han var nu kronprins.

Senere gik han hen og blev student, og det begivenhedsrige år sluttede ikke der. Efter en sommer sammen med vennerne, tog Christian nemlig afsted til Afrika i starten af september.

Det blev ikke offentliggjort, hvor kronprinsen præcist tog hen, blot at han tog på et “længerevarende ophold i det østlige Afrika”.

Og det er også her, den unge mand bliver fejret i dag.

Fejret under varmere himmelstrøg

Kongehuset har valgt at dele et billede af Kronprinsen fra hans tur. Her kan man se, at frisuren er blevet ændret, siden han forlod landet, da han er blevet meget mere korthåret.

På billedet står han med et stort smil ude i den smukke natur.

– I dag fylder Hans Kongelige Højhed Kronprinsen 19 år, skriver det danske kongehus på Instagram og tilføjer:

– Kronprinsen opholder sig for tiden i det østlige Afrika og fejrer derfor dagen under varmere himmelstrøg.

Kongehuset har tradition for at sende medlemmer af den kongelige familie ud på længerevarende ophold i udlandet.

Dronning Margrethe var både i Østen og Sydamerika i 1960’erne, kronprins Frederik var i Mongoliet i 1986 og prins Joachim arbejdede på en gård i Australien i 1986-87.

Nu hjælpes vi ad med at ønske prins Christian stort tillykke med dagen!

LÆS MERE:

Exit mobile version