Kronprinsese Mary åbner op om personlig sorg – deler vigtigt budskab

Foto: Utrecht Robin/Abaca/Ritzau Scanpix

Kronprinsesse Mary er lige nu på officielt besøg i Grønland, og her tager hun udgangspunkt i et personligt emne, når hun taler om, hvordan sorg påvirker os som mennesker.

På sit officielle besøg i Grønland er 50-årige kronprinsesse Mary nu nået til at holde en tale i forbindelse med konferencen ‘Sammen om sorgen’.

Sorg er for kronprinsessen et meget personligt emne, da hun mistede sin mor Henrietta Clark Donaldson, der døde efter en hjerteoperation.

Derfor har hun flere gange tidligere talt åbent om emnet og opfordret til, at man som pårørende deler sorgen med andre.

– For hver gang vi mindes eller taler om den, vi har mistet, så hilser vi på, siger hun åbent i en tale på konferencen ifølge et opslag på Instagram.

Sorgen skal deles

Hun understreger, at det kan give en følelse af at have den afdøde tæt på og at føre vedkommende med videre i livet.

Kronprinsesse Mary siger også i sin tale, at der kan være brug for at gøre dette i mange år, efter ens kære er død.

– Ofte har vi brug for at tale om dem, vi har mistet resten af vores liv, siger hun.

Foto: Utrecht Robin/Abaca/Ritzau Scanpix

Frivillige kan kontaktes

Det er på baggrund af en rapport om, at sorg er udbredt og overset i Grønland, at konferencen blev afholdt i Nuuk.

I samme forbindelse bliver et nyt initiativ offentliggjort, hvor flere frivillige fremover kan kontaktes på ‘Sorglinjen’.

Det kommer til at ske ved caféaftener samt i sorggrupper.

Hvor er det modigt, Mary!

Send din hilsen til hende i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version