Kronprinsesse Mary skilte sig i den grad ud torsdag, da hun deltog i en reception i forbindelse med et møde i Børsen i København.
Mens de fleste var klædt i sort, gråt og mørkeblåt – bar kronprinsesse Mary nemlig en kjole i en strålende pink farve.
Og Marys kjole er ikke gået ubemærket hen på Facebook, hvor kongehuset har delt en række billeder fra arrangementet:
– Så sommersmuk en kronprinsesse Mary. Hun er så god i stærke farver. Naturlig og skøn. Hun ønskes en rigtig god sommerferie, skriver en Facebookbruger.
– Sikke en smuk kjole, der lyser op imellem alle de grå og kedelige. Flot, lyder det fra en anden.
Dansk Erhverv var i går vært ved en rundbordssamtale i Børsen i København med repræsentanter fra The European Australian…
Posted by Det danske kongehus on Friday, June 28, 2019
Andre mener at genkende kjolen fra en ganske særlig begivenhed:
– Elsker vores kronprinsesse så smukt viser vejen frem for genbrug. Kan huske kjolen fra blandt andet kronprinsens 50 års. Skøn farve.
Billederne har fået mere end 1.000 delinger og masser af kommentarer, siden de blev delt på Facebook tidligere i dag.
Mødets tema var de stærke relationer mellem Danmark og Australien, og blandt deltagerne var flere repræsentanter fra The European Australian Business Council og en række danske erhvervsfolk.
Sikke nogle skønne billeder af kronprinsessen! Del gerne denne artikel med dine Facebookvenner, hvis du også synes hun er en glimrende repræsentant for Danmark.