Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kurt Ravn debuterede i en Morten Korch-film: Nu deler han privat historie om Axel Strøbye og Ib Mossin

Skuespilleren var helt i tvivl om, hvordan det foregik, når man lavede film efter sin oplevelse.

Nogle glæder sig i disse dage til lørdag aften, hvor der er finale i Eurovision, men personligt ser jeg frem til søndag, for det betyder et nyt afsnit af ‘Sommerdahl’.

Dan Sommerdahl og resten af slænget er nemlig tilbage med sæson 5 af den populære serie, der foregår i skønne Helsingør.

Det var også i Helsingør, vi mødte Kurt Ravn, da TV 2 inviterede til pressedag, og her fortalte skuespilleren, hvordan det er for ham at lave ‘Sommerdahl’.

– Det er altid hyggeligt at komme herop til Helsingør og være sammen med de gode kollegaer. Vi har det rart og det er sommeroptagelser, så det er dejligt og solen skinner som regel, og det er bedre end at stå ude i sneen om vinteren og lave optagelser.

Skuespilleren spiller forbryderen Otto og det er en rolle, som Kurt er virkelig glad for.

Kurt Ravn er nok mest for rollen som “Røde” i ‘Matador’, men faktisk så debuterede han i en kendt spillefilm i begyndelsen af 70’erne.

Hans første rolle var nemlig i Morten Korch-filmen ‘Fætrene på Torndal’, hvor flere af de største navne som Karl Stegger, Arthur Jensen, Axel Strøbye og Lily Broberg også medvirkede i.

Snakken falder da også på filmen, for det viser sig faktisk, at tiden på filmen gjorde et stort indtryk på ham.

Artiklen fortsætter under billedet…

Kurt Ravn under pressedagen i forbindelse med femte sæson af TV 2 krimiserien Sommerdahl på Værftet i Helsingør tirsdag den 30. april 2024. (Foto: Thomas Traasdahl/Scanpix 2024)

Satte ham på plads

Kurt fortæller, at han som helt grøn skuespiller ikke vidste, hvordan det foregik, når man lavede spillefilm, og derfor husker han stadig tydeligt, hvordan Axel Strøbye opførte sig på settet.

– Jeg vidste jo ikke, hvordan det foregik på film, så jeg blev lidt overrasket over, at Axel Strøbye ikke ville have instruktøren, Ib Mossin, i nærheden, når han skulle optage scener. Det ville han ikke. Han kunne simpelthen ikke holde ham ud sikkert. Så han sagde: ”Mossin, du skal bare blive der, og fjern dig, når jeg skal lave scener.

Ifølge Kurt så resulterede det i nogle ret sjove situationer på settet.

– Så stod Ib Mossin nogle gange på behørig afstand og råbte efter optagelserne: ”Skide godt, Axel!” Men han blev aldrig taget til nåde. Og så tænkte jeg: ”Er det sådan, det foregår?”

Senere blev det også en stor oplevelse for Kurt at medvirke i ‘Matador’, hvor flere af de store skuespillere, som han så op til, medvirkede.

Det kan du læse mere om herunder.

Du kan se ‘Sommerdahl’ på TV 2 Charlie og TV 2 Play.

Der var mange gode Morten Korch-film.

Hvilken er din favorit? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan svare.

 

Læs mere om...