Til næste år kan Kurt Ravn ses i Tivolirevyen, når han bliver en del af den kendte revy. Den 76-årige skuespiller glæder sig til at stå sammen på scenen sammen med det nye hold.
Gennem årene er han flere gange blevet tilbudt at medvirke i forskellige revyer, men der er en særlig årsag til, at han før i tiden har takket nej til tilbuddet.
Kurt Ravn er i den grad et kendt navn i Danmark. På hans CV kan han skrive ikoniske roller som Lauritz “Røde” Jensen i ‘Matador’, ‘Tryllefløjten’, og de sidste par år har danskerne kunne se ham som skurken Otto i ‘Sommerdahl’.
Han har ikke bare brugt sin stemme som skuespiller, men har også brugt den til at spille koncerter, og nogle gange er tjansen som skuespiller og sanger blevet kombineret som eksempelvis med rollen i ‘Aladdin’, hvor han synger den ikoniske sang ‘Arabiens nat’.
Gennem karrieren har Kurt Ravn både stået foran kameraet i film og serier, men også på de skrå brædder i forskellige teaterforestillinger
Til næste år kan han opleves i Tivolirevyen, og i forbindelse med pressedagen på den kommende revy havde Newsner en lille snak med den populære skuespiller.
Han har tidligere medvirket i Tivolirevyen, og nu er han tilbage.
– Det er dejligt. Tivoli er et skønt sted og glassalen er et pragtfuldt teater. Den har så meget atmosfære fra tidligere tider, det er et ikonisk sted, siger Kurt Ravn til Newsner.
Han glæder sig til at komme i gang, selvom der stadig er et stykke tid til arbejdet begynder.
Det regner han med at bidrage med
Holdet går først i gang med revyen i det nye år. Når Kurt Ravn bliver spurgt ind til, om der er noget særligt, som han gerne vil bringe med i revyen, så er spændt på at se, hvad holdet i fællesskab finder ud af. Der er dog én ting, som han regner med at skulle.
– Jeg har ikke nogle specielle ønsker, nu må vi se, hvad vi finder på. Jeg regner selvfølgelig med at skulle synge lidt. Det vil jeg også gerne, siger han med et smil.
Han regner ikke med, at det er de store dansenumre, som han skal deltage i. For selvom han godt kan tage et par trin, så har han aldrig været særlig vild med at danse.
LÆS OGSÅ: Dot Wessman har fået sin debut i ‘Vild med dans’: Derfor er det en ny udfordring for hende
Derfor har han ikke selv set så meget revy
Selvom han selv har medvirket i Tivolirevyen før, han medvirkede senest for 29 år siden, så er der en særlig grund til, at han generelt set ikke selv har set så mange revyer gennem årene.
– Jeg har ikke set så meget revy. Problemet med de her sommerrevy er, at jeg tidligere har sejlet meget i sejlbåd. Og så har jeg altid været ude og sejle om sommeren, så jeg har også sagt nej tak til revy tidligere, fordi jeg skulle ud og sejle, fortæller Kurt Ravn til Newsner i forbindelse med pressedagen for næste års Tivolirevy.
Det er ikke bare Danmark, han har sejlet i gennem årene. Han har også sejlet rundt i Sverige samt i Middelhavet. Nu til dags sejler han ikke så meget mere, da hans kone ikke er så glad for det. Han er gift med skulptøren Annette Ravn, som han har været sammen med i over 30 år.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Kurt Ravn alt det bedste fremover.
Tivolirevyen får premiere den 5. juni 2025.